Horoskoper & astro

Ugens horoskop (uge 29)

Af Redaktionen 15. juli 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du mon en af dem, der svæver på en lyserød sky i denne uge, eller har du et dilemma? Læs her, hvad dit horoskop siger om din uge!

Der er blandt andet dømt kærlighed, udfordringer og veninder i denne uges horoskoper - mon det også gælder for dit stjernetegn? Læs dit horoskop i galleriet nedenfor og få svaret.

Horoskoperuge292019

Ugens horoskop
I denne uge er du fyldt med kærlige følelser, og derfor fornemmer du ikke rigtigt, hvad der sker omkring dig. Måske har du fundet dig en sommerflirt, for du svæver i hvert fald på en lyserød sky! Men der er altså lidt udfordringer, som skal løses. Det kan være et skænderi med din lillebror eller lillesøster, som I lige skal have snakket om, eller at du og dine søskende er uenige med jeres forældre og har gang i et mindre oprør derhjemme! Hvis dine veninder kommer med gode idéer og forslag til, hvad I kan lave i ferien, så tag imod dem!Ugens råd: Selv om du måske er forelsket, så husk de andre omkring dig!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Hvis du skal til at tage en stor beslutning, er det bedst, at du venter lidt – hvis du altså kan. For du føler nemlig ikke, at du har fået al den information, du gerne vil have, inden du skal vælge. Måske er det fordi, du pludselig er blevet tilbudt en efterskoleplads, eller fordi du overvejer at skifte skole? Så du må i gang med at undersøge alt det, du gerne vil vide, så du bliver helt sikker i din sag, inden du beslutter dig for noget – og så er der også mindre chance for, at du fortryder dit valg, hvis det er helt gennemtænkt!Ugens råd: Snak med dine forældre eller dine veninder, hvis du er i tvivl om noget.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Samarbejde, veninder og andre forhold er i fokus i denne uge – men specielt dine allernærmeste! Du skal prøve at sørge for at finde den gode energi frem og skabe god stemning, også selv om der måske er en veninde, der er lidt negativ og utilfreds. Det kan godt blive svært at gøre alle tilfredse, men du må bare gøre dit bedste for at stemningen er god. Hvis der er nogen, der kritiserer dig, så ignorér det og fokuser på de ting, der gør dig glad i stedet for! Ugens råd: Frem med det gode humør!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Du har måske haft travlt med alt muligt på det sidste, men i denne uge holder du dig lidt tilbage og prøver at få slappet helt af! Det kan være, du ligger i en hængekøje i haven med musik i ørerne eller bliver indendørs og hygger med en god film eller serie og popcorn. Det betyder ikke så meget, så længe du får slappet af. En person som du kender rigtig godt, men som du måske ikke har snakket med på det sidste, dukker op, og vil gerne have din opmærksomhed. Måske din barndomsveninde eller din ekskæreste?Ugens råd: Slap af på din egen måde!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Du har virkelig fart på i den her uge, for der er mange ting, du gerne vil nå. Samtidig vil du også bare gerne have det sjovt og nyde sommeren med dine venner og veninder og dase på stranden – og måske finde en sommerflirt! Om du er derhjemme, eller om du er på ferie, så skal du nok regne med, at du kan blive forsinket, hvis du skal på tur eller har en aftale med dine veninder. Måske er du blevet liiidt længere tid om at gøre dig klar end du plejer at være? Eller også har du måske bare glemt din aftale i sommervarmen!Ugens råd: Planlæg din sommer, så du får tid til alt det, du gerne vil!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Hvis du skylder dine forældre penge, så har du endelig mulighed for at give dem tilbage – eller tjene nogle ekstra lommepenge. Det er ikke fordi, at du er gået shop-amok, men måske har de hjulpet dig med at købe noget, som du virkelig gerne ville have, og som faktisk også var nødvendigt – for eksempel en ny computer til skolen. Det er måske ikke første gang det sker, så husk at sige tak – og så kan du måske frivilligt melde dig til at gøre lidt ekstra ting derhjemme!Ugens råd: Måske du skal lede efter et sjovt sommerjob?
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Der er fokus på en af dine nærmeste i denne uge. Det kan være en af dine søskende, din BFF eller en helt tredje. Du kan ikke lide, når nogen retter på dig, eller hvis de giver dig dårlig samvittighed over noget, men der er altså sandsynlighed for, at det sker i løbet af ugen … Prøv at være åben og lytte til det, som du får at vide. Du plejer at have godt styr på tingene omkring dig, og du har masser af overskud til at hjælpe dine veninder og andre – så du skal nok klare det hele!Ugens råd: Prøv at lytte til andres gode råd – de mener det helt sikkert ikke ondt!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Din uge starter i virkelig højt tempo! Du arrangerer mange ture og oplevelser, som du kan lave i løbet af sommerferien sammen med dine veninder, og så er du virkelig i snakke-humør! Sidst på ugen kan det godt være, at du får brug for at være lidt alene, og derfor skal du måske ikke planlægge alt for meget til weekenden – for du får brug for at slappe af.Ugens råd: Tag med dine veninder på stranden eller hold sleep-over, så kan I virkelig få snakket!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Vær klar på at blive udfordret. Det er nemlig ikke alle, der mener og synes de samme ting som dig. Det kan være en veninde, der har andre holdninger end dig, men det kan også være en bog, som du er i gang med at læse, der overrasker dig og får dig til at tænke over tingene og dine meninger. Men man må jo gerne skifte mening, så hvis du pludselig synes noget andet, gør det ingenting.Ugens råd: Det kan være godt at se tingene fra en anden vinkel.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Du skal lytte til dig selv og dine mavefornemmelser, også selv om det kan være svært for dig at stole på dig selv. Du plejer egentlig at være meget fornuftig, men du kan godt glemme at mærke helt efter. Der sker også noget med kærlighed i denne uge. Det kan være, at dit crush endelig inviterer dig ud? Uanset hvad der sker på kærlighedsfronten, så bliver du nødt til at give dig en smule – ellers kommer I ikke videre.Ugens råd: Stol på dig selv, du kan jo godt!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Det er sommerferie, og hverdagen er pakket langt væk! Eller er den? For måske er du en af dem, som ikke helt kan lade skolen være ... Måske har der været et fag, der har drillet dig hele året, og som du nu endelig har tid til at læse op på og sætte dig ind i – men husk nu også at holde ferie. Du har masser af overskud, og det kommer både din familie og dine veninder til gode. For så er du nemlig klar til at hjælpe, hvis de har brug for det!Ugens råd: Nyd, at du har overskud!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Du kan godt ende i et dilemma i den her uge. Der er nemlig mange, der gerne vil være sammen med dig. Måske synes din familie ikke, at du bruger nok tid med dem, fordi du hele tiden hænger ud med dine veninder? Det kan også være dine veninder som synes, at du bruger for meget tid med din flirt eller din kæreste. Så du må prøve at finde en balance, så ingen føler sig overset – det er jo kun fordi, at de savner dig, at de prøver at få din opmærksomhed.Ugens råd: Måske du kan samle både dine veninder, din familie og din kæreste til en hyggelig sommeraften?
Foto: Shutterstock

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste