Mad & opskrifter

Få ren og smuk hud med snacks

Af Luise Gregersen 10. november 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vidste du, at du kan spise dig til ren og smuk hud med færre bumser? Se her, hvordan du gør!

Ja, du kan faktisk godt spise dig til en smuk hud! Herunder får du en af vores yndlingsopskrifter, der renser huden indefra!

Læs også: Stort beauty-nummer med 2 gaver til dig

Blåbærbanan smoothie

Blåbær er sprængfyldt med antioxidanter, der renser huden indefra, og så indeholder de stoffet pectin, der hjælper kroppen med at udskille de affaldsstoffer, der kan gøre akne og bumser værre! Mandelmælk og hørfrø giver dig sunde fedtstoffer, der fugter huden indefra, mens bananer indeholder zink, der er kendt for sin gode effekt på bumser. Og så smager smoothien bare skønt!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det skal du bruge:
En moden banan
En håndfuld blåbær (hvis de er frosne, skal du koge dem først)
Tre deciliter mandelmælk
En spiseskefuld hørfrø
Eventuelt lidt vaniljepulver

Sådan gør du:
Blend alle ingredienserne med et par isterninger. Nyd den som en lækker eftermiddagssnack eller efter din træning.

I galleriet herunder kan du se mere mad mod bumser!

Madmodbumser

Nødder – især paranødder – indeholder zink og selen, som virker mod akne. De har også masser af E-vitamin, magnesium, jern og andre ting, som er gode for hud og helbred.
Du kan bruge brændenælde i te og salater – det hjælper både mod akne og eksem, fordi det hæmmer betændelse i huden. Og så er det også proppet med antioxidanter!
Flere mener, at almindelige mælkeprodukter er dårlige for huden og giver akne. Derfor kan du prøve at erstatte almindelig mælk med soyamælk og andre laktosefri alternativer og se, om det virker.
Æg indeholder mange gode ting – for eksempel selen, zink, protein og vitaminer, som er gode for huden.
Gulerødder indehold vitaminer, der kan være med til at forebygge akne.
Bær har masser af gode antioxidanter og fibre, og så regulerer de blodsukkeret, så du ikke så nemt kommer til at spise sukker og andre ting, der er dårlige for huden.
Rødbede indeholder calcium, magnesium og vitaminer, der heler huden og renser kroppen for affaldsstoffer.
Selv om nogle mælkeprodukter er skidt for huden, så er græsk yoghurt godt. Det modvirker nemlig de bakterier, der kan føre til bumser.
Brug mynte-blade i te, saft eller salat – det har en helende virkning på huden og afstresser kroppen.
Fisk som laks og makrel bekæmper betændelse i huden – ingen store, røde bumser til dig.
Avokadoer hjælper til at fugte huden og danne collagen, som gør huden pæn og ensartet.
En varm kop grøn te giver dig og din hud en masse antioxidanter – mmm!
Vand er noget af det bedste for din hud, hvis du døjer med bumser. Det udrenser din hud, giver den fugt og holder den ung.
Glem mælkechokolade og spis i stedet en god, mørk chokolade – gerne 70 procent kakao. Det er proppet med antioxidanter!