Er vi enige om, at det er SÅ dejligt at tage en lur, mens fjernsynet eller computeren kører foran dine lukkede øjne? Det er bare ikke altid helt let at falde i søvn midt i et superspændende afsnit af ”Pretty Little Liars” eller ”Teen Wolf”, og hvis det endelig lykkes, så er man helt forvirret, når man vågner og er gået glip af en helt masse af handlingen.  

Læs også: Kan du ikke sove?

Det har fået to fyre til at starte streaming-sitet Napflix, der samler alle de mest søvndyssende videoer fra YouTube, så du helt selv kan vælge, om du vil falde i søvn ved at se på en to timer lang video af en brændende pejs, en optagelse af verdensmesterskaberne i skak 2013 eller et dokumentarprogram om pandaer.

Læs også: Du gætter aldrig, hvad hunde drømmer om

En af mændene bag sitet, Victor de Tena, fortæller til Metro.co.uk, at han fik idéen efter at have set en fodboldkamp uden mål, som virkelig gjorde ham træt. Han forklarer også, at sitet går efter videoer, der er ensformige og afslappende, og hvor man ikke går glip af noget vigtigt, når man lige tager sig en morfar undervejs.

I galleriet her får du otte gode tips at sove bedre:

Få styr på tankerne, før du sover