vi unges blog

Vi Unges blog: Tóra er vild med Robert

Af Tóra 16. oktober 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi Unge nummer 12 er på gaden nu – og jeg synes faktisk, det er et supergodt nummer, især hvis du er vild med Twilight-serien...

Indrømmet - jeg er mega Twilight-fan! Okay måske bare Robert Pattinson-fan, han er så mystisk og spændende, så det første jeg læste i det nye Vi Unge var selvfølgelig Rob vs. Zac. Jeg tog testen og ikke helt overraskende scorede Robert 7,5 og Zac 6,3.

Jeg havde glædet mig mest til… At læse Sisses artikel om Twitter, da jeg er lidt af en online-nørd, og den er faktisk rigtig god. Så et godt tip til alle jer, der stadig ikke er hoppet med på Twitter-bølgen: Læs artiklen på side 84, og så ses vi på Twitter! Find Vi Unges profil her!

Jeg blev inspireret… Da jeg læste "Den store frisureguide" på side 38, hvem vil ikke gerne have stjernernes lækre look? Min favorit er helt klart Vanessa Hudgens. Jeg synes, hendes fletning er megacool, så jeg tror, jeg vil stjæle hendes look næste gang, jeg lige har 10 minutter ekstra en morgen.

Jeg vil gerne vinde…To billetter til gallapremieren af "New Moon". I can't wait! Hvis du ikke allerede har deltaget i konkurrencen, så kan du gøre det her!

Jeg fik mest ud af... "21 sikre spareråd" på side 56. Vi kender jo allesammen, det der med at mangle penge. Derfor er det dejligt med en artikel, der er proppet med supergode sparetips.

Jeg skal købe… Et par nye gummistøvler, så " Vi elsker regnvejr"-artiklen på side 77 er perfekt inspiration. Mit favorit par er helt klart de Lilla gummistøler fra Hunter.

Jeg er vild med…Pixie Lott - måske fordi min søde lille hund hedder Pixi, men også fordi hendes musik er superfed. Jeg er også vild med hendes hår, og hun siger også selv i interviewet på side 72, at det bedste ved hendes udseende må være hendes hår - helt enig!

Jeg synes… Ashley Tisdale var irriterende lyserød i "High School Musical", men hendes stjernestil på side 8 er supersej. Hun er rå, cool og har en attitude, som jeg kan lide.

MegetMere