Ej, hvor vi glæder os til nytårsaften! Og vi vil rigtig gerne forbedre os i 2013 … eller, i hvert fald en lille smule! Derfor har vi fundet nogle nytårsforsætter, som vi satser på at holde.

Læs også: Sådan holder du dit nytårsforsæt

Sisse: Jeg gider ikke kedelige nytårsforsætter om nul slik og mere motion, så mit nytårsforsæt er at grine hver dag. Det må være til at holde.

Thomas: Mit nytårsforsæt er, at jeg skal blive bedre til at spare penge sammen. Til sommer skal jeg nemlig til USA, og hvis jeg ikke har en mindre formue til den tid, så bliver jeg ruineret.

Tóra: Jeg har lidt svært ved at drikke nok vand, så derfor er mit nytårsforsæt ret simpelt. Jeg skal drikke minimum 1,5 liter vand om dagen.

Læs også: Sådan kan du drikke mere vand

Christine: Hvert år er mit nytårsforsæt: Drik mindre cola, og dyrk mere motion. Det lykkedes aldrig helt, så i år vil jeg lave et, jeg rent faktisk kan leve op til. Nytårsforsæt 2013: Bare vær dig selv!

Stine: Mit nytårsforsæt er at få mere frisk luft, fordi det gør mig så megaglad og afslappet. Og helst ude i naturen!

Marie: Jeg skal simpelthen i gang med den træning! Og nej, det er ikke nok, at jeg cykler på arbejde, selv om jeg nogle gange forsøger at bilde mig selv det ind. Jeg skal også være bedre til at lægge ansvaret fra mig. Jeg vil rigtig gerne have styr på og overblik over det hele - både når det er planlægning af fester eller bare en gave til en veninde - og det kan godt stresse mig. Det er okay at andre tager over!

Benedikte: Mit nytårsforsæt er at blive bedre til at bruge tid med mine veninder. Måske skal vi lave nogle faste aftaler eller planlægge i god tid i forvejen. Hvis jeg får oftere besøg, får jeg også ryddet oftere op - det er to nytårsforsætter i ét!

Leela: Jeg vil gå tidligere i seng om aftenen, så jeg kan finde ud af at stå op, når mit vækkeur ringer.

Læs også: Fredagsblog - Redaktionen er i julehumør