Mød vores to nye Vi Unge-tøser
Her kan du læse mere om de to tøser, som i øvrigt hedder Christine og Line T. (fordi der jo allerede er en Line på Vi Unge!)
Læs også: Spottet på redaktionen.
Christine
Kort om mig: Jeg er ny her på Vi Unge, og jeg er helt vild med det. Det er supersjovt, de andre Vi Unge-tøser er dejlige, og jeg får lov til at interviewe stjernerne.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Jeg er født i: Vejle
Mine interesser er: Bøger, musik, rejser og fotografi.
Min mest pinlige oplevelse var: Engang i skolen, hvor jeg nyste og en stor snotklat landede i kladdehæfte foran mig. Jeg skyndte mig at smide det ud, men en dreng i klassen fiskede det op og viste klatten til alle i klassen. Øv!
Det underligste jeg har spist er: En pizza med skinke, rejer, kirsebær og chokoladesovs. Sådan laver man åbenbart en Hawaii-pizza i Prag.
Mit yndlingsdyr er: En Giraf, fordi den løber så sjovt.
Line T.
Kort om mig: Jeg hedder Line Thamawat, eller bare Line T, og jeg er ret ny her på redaktionen. Jeg er 25 år og kommer oprindeligt fra Brønderslev i Vendsyssel, men jeg har boet i København i to år nu, og jeg har også engang boet i London.
Jeg er født i: Danmark, men jeg er halvt thailænder.
Mine interesser er: Musik, manga, fotografi, og sociale medier (læs: jeg kan godt lide at være på Facebook og Twitter).
Min mest pinlige oplevelse var: Da jeg engang kom til at gå ind i en betonpille foran en hel masse mennesker.
Det underligste jeg har spist er: Friturestegte græshopper - det er en delikatesse i Thailand, og jeg havde undgået at spise dem like forever, men så var min ekskæreste med, og han skulle blære sig og spise dem, og så blev jeg også nødt til det. P.S. De smager faktisk kun af salt, men de knaser ret meget.
Mit yndlingsdyr er: Åhr… det er nok katte. De er seje og lidt ligeglade med, hvad andre synes. Sådan vil jeg også gerne selv være, så det er nok derfor.