Kaotisk og klodset tur på Roskilde Festival.

Hegnet blev allerede væltet omkring klokken 21, så tre fra min lejr og jeg skyndte os af sted, så vi kunne nå at få en god lejrplads.

Nu var det jo bare sådan, at jeg skulle checke ind et helt andet sted end dem, da jeg skulle have et pressearmbånd. Roskilde Festival er rigtig stort, og der var virkelig langt over til mit checkind, men jeg gik af sted overbevist om, at det let skulle kunne lade sig gøre. Så uden at kende vejen og med meget lidt strøm på min telefon (så jeg slukkede den), vandrede jeg af sted på min første Roskilde tur.

Jeg spurgte en masse om vej, men ingen vidste, hvor det var, jeg skulle hen. Heldigvis mødte jeg to søde mennesker, Andreas og Sascha, som skulle samme sted hen, så dem fulgtes jeg med!

Jeg travede af sted med dem, og det føltes som om, vi gik i en evighed. Men endelig nåede vi frem og stod i kø i omkring en time. Da det blev vores tur, gik jeg glad hen til skranken, men manden sagde til mig, at jeg først kunne checke ind morgenen efter klokken 8.00!! Jjeg beklagede mig til ham og sagde, at jeg var gået så langt, og at dem fra min lejr var inde, og at jeg var helt alene. Heldigvis fik han medlidenhed med mig, og jeg fik et armbånd! Jubiii!

Da jeg skulle have fat i min kæreste for at høre, hvor de havde lagt lejren, tændte jeg min telefon og trykkede pinkoden, som så viste sig at være forkert. Panik panik! - Hvorfor er jeg altid så klodset, at jeg glemmer min kode!

Sascha gav mig lov til at låne hendes telefon, og efter en længere forklaring og en meget lang vandretur med mudderet fødder lykkedes det mig at finde lejren!

Udover denne lille episode har det indtil videre været en fantastisk oplevelse at være på Roskilde, og folk er bare rigtig søde og venlige. Og jeg vil gerne lige takke Andreas og Sascha, fordi de hjalp mig igennem en kaotisk nat! (Andreas og Sascha ses her på billedet).