vi unges blog

Jeg glæder mig til Roskilde

Af Frk. Lund 24. juni 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Jubiii, nu er der ikke særlig lang tid til, at jeg skal på min første festival nogensinde!

Jeg har godt nok været på en masse spejderlejre, da jeg var yngre, så det med at sove i telt bliver nok ikke det store problem, men ellers tæller det jo ikke rigtigt. Men jeg glæder mig altså virkelig meget til at komme af sted og hygge i lejren, høre en masse god musik, lave interviews med de kendte og forhåbentligt nyde det gode vejr.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jeg skal bo i en Zac Efron lejr, så det er jo heller ikke helt dårligt! - Han er da for lækker, så det bliver godt med en masse plakater af ham, jeg kan kigge lidt på! :-)

Der kommer jo også i bunkevis af fede musikere og bands, som jeg da bare skal høre. Jeg glæder mig mega meget til at se Lily Allen på scenen.

I kan følge med i, hvad der sker på Roskilde Festival hele næste uge her på viunge.dk, når Vi Unge er af sted på festival.

Jeg håber, at alle jer, der skal på festival, får en fantastisk oplevelse, og så må I alle sammen ha' en dejlig sommer!

Glade sommerhilsner og knus fra Frk. Lund!

Læs mere om