vi unges blog

En Vi Unge-forside bliver til...

Af Redaktionen 13. juli 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Her på Vi Unge vil vi rigtig gerne fortælle jer, hvordan en forside bliver til. Læs med lige her og hør også, hvordan vores fotograf arbejder med forside-billederne.

De sidste par dage har der været meget debat om forsider og forsidemodeller, efter magasinet Seventeen har fortalt, at de ikke laver om på ansigts- eller kropsfigur. Her på Vi Unge laver vi selvfølgelig heller ikke om på ansigts- eller kropsform. Læs med her, hvor vi fortæller, hvordan vores forsider bliver til.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

En forside bliver til…
Når vi har fundet en pige, vi synes ser naturlig smuk ud og ligner en Vi Unge-læser, laver vi en aftale med pigen, en makeupartist og vores faste fotograf.

Typisk starter dagen med, at pigen får lagt en naturlig makeup, som fremhæver hendes bedste træk, og derefter bliver hun stylet af vores moderedaktør.

Fotografen sætter det perfekte lys, der i sidste ende afgør billedets kvalitet og renhed.

Når lyset er, som det skal være, og pigen har fået lagt en fin og naturlig makeup, bliver der taget en masse billeder.

Når fotografen og redaktionen føler, at der er blevet taget nok billeder, er der tid til at vælge nogle få billeder ud, som fotografen giver den sidste finish.

Læs også: Video med vinderen af Covergirl 2012!

Vi har spurgt vores fotograf, hvordan han arbejder med billederne for at kunne levere en færdig forside, der kan leve op til vores ønsker om, at forsidepigen skal være naturlig og supersød.

Hvor meget laver du om, efter du har skudt billedet?
- Jeg laver aldrig radikalt om på modellerne, jeg ville højst gøre rander under øjnene lidt mindre, hvis pigerne ikke har fået sovet nok dagen inden fotoshootet, ligesom jeg godt kan finde på at gøre tænderne lidt renere, hvis de ikke har husket at børste tænder, og det sker engang imellem, fortæller vores fotograf Bo Lynge.

- Jeg oplever faktisk, at pigerne spørger mig, om jeg kan fjerne en bums i mit retoucheringsprogram, når forsiden er taget. Det er jo helt normalt at have bumser, når man er i Vi Unge-læsernes alder, men hvis det er noget, der generer pigen og gør, at hun ikke "shiner" helt så meget under fotooptagelsen, som hun kunne, lover jeg hende selvfølgelig med det samme, at jeg vil fjerne bumsen efterfølgende.

Hvor meget betyder lyset, når du tager billeder?
- I mange tilfælde er det stort set kun lyset på billedet, jeg tilpasser - lidt ligesom man måske selv kan finde på at lægge det helt rigtige filter på et billede, man har taget med sin iPhone. Lyset gør jo en kæmpe forskel for et billede, afslutter Bo Lynge.

På billedet her kan du se, hvordan forsidebilledet så ud, inden fotografen gik i gang med at arbejde med det:

MestLæste