Britneeeeeeey!
Jeg er en meget heldig pige, synes jeg, for i julegave i år (ja ja, ved godt, det er ved at være lang tid siden) fik jeg en billet til Britney Spears-koncert i London her i juni. Jeg elsker-elsker-elsker Britney, så det er ikke svært at gennemskue, at jeg glædede mig pænt meget.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Og i søndags var det så store Britney-dag! Koncerten skulle afholdes i O2-arenaen, som ligger i en forstad et stykke uden for London. Og hele vejen ud til arenaen fra centrum af London blev mine sommerfugle i maven bare større og større - og flagrede mere og mere. Uh, hvor var jeg spændt!
Den her turné hedder "The Circus Tour", og det er ikke for sjov! Uden for koncertstedet var der nemlig proppet med karruseller, pariserhjul, gøglere og boder, så man med det samme kom i den rigtige stemning. Jeg var vild med det! Det var SÅ godt!
Og ikke nok med det: Lige efter opvarmningsbandet (som jeg desværre ikke lige nåede at høre - øhh, der var jo ligesom karruseller udenfor!) kom Britneys cirkushold på. Og de gav den gas! Der var en akrobat, der svingede sig selv rundt i en stor rund ring (weird!) og en fyr, der kunne jonglere med et kæmpe stort jerngitter (crazy!). Det var altså sjovt - og en superspændende optakt til det øjeblik, hvor Britney endelig kom på scenen. Folk skreg som sindssyge, og der var cirkusartister, dansere og ild overalt på scenen!
Jeg havde hørt inden, at Britney nærmest dansede uafbrudt. Og det var ikke en overdrivelse! Jeg fatter slet ikke, hvordan hun kan holde til det, for der var virkelig gang i hende, og hun dansede næsten mere end sine dansere - fra start til slut. Til gengæld sagde hun ikke så meget til publikum, og det var lidt surt - men hun kunne vel ikke få vejret lang nok tid til at få sagt noget efter alle de dancemoves. Så hun er tilgivet… Det ER jo Britney!