We were meant to be

Mit navn er Camilla, og jeg er 15 år. Jeg er halv polak, men bor i Danmark. Hvert år rejser jer til Egypten med min mor, og jeg vil aldrig glemme, hvad der skete sidste gang.

Mine forældre faldt i snak med en dame fra Polen, der havde en søn på min alder. De præsenterede sønnen og mig for hinanden. Min mor syntes, at det kunne være en god idé, at vi gik rundt alene og lærte hinanden at kende, så det gjorde vi.

Vi havde det rigtig hyggeligt sammen, og vi gik sammen lige til solen gik ned. Dagen efter var vi i poolen, og vi havde det smadder sjovt. I solens gyldne skær hang vi begge over min badering og kiggede hinanden i øjnende. Han spurgte mig, hvorfor jeg ikke boede i Polen. Jeg jokede med, at han kunne lide mig - selvfølgelig på en kærlig måde.

Læs også: Kærligheden var en løgn.

Om aftenen var vi sammen på mit hotelværelse. Vi snakkede og hørte musik. Tiden fløj af sted, og da mine forældre kom tilbage, gik han og jeg ned til restauranten, hvor vi havde set hinanden første gang. Vi reserverede nogle pladser til vores forældre, men min mor havde sat sig et andet sted, og så foreslog hun, at han og jeg bare kunne sidde sammen.

Da vi havde spist og snakket, gik vi ned på stranden. Vi snakkede om, hvor vi kom fra og lavede kort i sandet over, hvor vi brugte mest tid. Stille kom lysten til at kysse ham, men jeg turde ikke. Vi gik op til mine forældre. Vi fik nogle penge til at spille billard, og selv om jeg ikke havde prøvet det så mange gange, vandt over ham. Så sluttede den dag, og en ny dag kom.

Vi besluttede at hoppe i havet og se på fisk. Vi svømmede side om side og kiggede på de mange flotte fisk og farver. Da vores læber var begyndt at blive blå, gik vi til den dybe pool igen og tog en dukkert.

Næste dag, som også var den sidste hele dag, vi var der, mødtes vi og hoppede direkte i poolen. Senere på dagen kunne jeg ikke modstå at røre ham, så jeg blev ved med at skubbe ham i poolen. Han var med på den leg, og det endte med, at vi røg krammende i poolen, selvfølgelig råbende bagefter, at nu stod vi lige.

Om aftenen hoppede vi i det pæne tøj og gik ned på restauranten igen. Efter at vi havde spist, gik vi ind på en bar ved siden af. Det sad vi næsten hele aftnen, og på et tidspunkt gik vores forældre, så vi var alene. Vi kiggede på stjerner og snakkede. Vi sad skulder mod skulder, og trangen til at kysse ham blev større og større, men det skete heller ikke der.

Læs også: De bedste tips til den første gang.

Da vi skulle sige farvel, krammede vi i lang tid. Efter lang tid, hvor jeg havde kigget ham dybt i øjnene, sagde vi farvel. Jeg fortrød med det samme, at jeg ikke havde kysset ham, så jeg gik hurtigt tilbage for at se, om han stadig var der. Men han var gået.

Næste dag skulle vi hjem, men han skulle af sted før mig. Så der stod vi igen og krammede, og ingen af os ville give slip, men han skulle af sted. Da han var gået, gik jeg tilbage til hotelværelset med tåre i øjnende. Hele vejen hjem, tænkte jeg kun på ham.

Efter at havde skrevet med hinanden over internettet i to måneder, kunne vi endelig mødes igen. En dag i december. Jeg kørte i bil i seks timer, og han kørte i tog i 14 timer.

Da vi endelig mødtes, kunne vi ikke stoppe med at smile, og vi krammede hinanden i flere minutter. Vi var på restaurant og i biografen, og vi havde det så hyggeligt. Da vi så gik i læ for kulden hjemme hos ham, gjorde jeg det endelig! Jeg kyssede ham, og det var det bedste, jeg nogensinde har gjort! Jeg sad på hans skød, fordi vi begge frøs, og der sad vi i lang tid og bare nød at kunne føle hinandens varme.

Så skulle jeg hjem. Nok noget af det sværeste, jeg nogensinde har gjort. Vi krammede i flere minutter, og jeg ønskede af hele verden, at jeg kunne blive bare lidt endnu. Men det lykkedes min søde papfar, der kørte mig, at få mig ind i bilen til endnu en seks timers lang køretur hele vejen hjem igen.

Læs også: Min første gang var akavet.

Jeg var så heldig, at fire uger efter, hvor jeg har fødselsdag, kommer han til Danmark! Jeg vil give alt for de få dage, vi kan havde sammen, og jeg håber, at jeg stadig får muligheden til at se ham i fremtiden.

Det er måske ikke en romantisk ferieflirt, men det er en historie om mit livs første store kærlighed, og jeg vil gerne dele den med andre. Jeg tror og håber, at andre måske vil lære af historien og tage chancen, når ens drømmefyr står foran dig og bare er bange, ligesom dig selv, for at kysse dig. Vi piger er nødt til at tage det første skridt!

Hilsen Camilla