mode

Moden nu til dags

Af Heidi 23. februar 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læsernes blog: Jeg synes, at unge nu til dags har en helt forkert opfattelse af, hvad skønhed er. Det er kommet på mode at være unaturlig.

Emnet har været oppe mange gange før, men det er ikke blevet bedre. Jeg vil egentlig sige, det er blevet værre med tiden. Unge nu til dags tænker alt for meget over, hvordan de ser ud, og det er ikke længere nok at være naturlig smuk.

Mange piger putter alt for meget sminke i hovedet, og tror de skal være tynde, gå i det rigtige tøj og have hair extensions. Det er ikke længere nok at have sit eget naturlige hår.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jeg kunne ikke selv forstille mig at gå sådan hver evig eneste dag. Mange piger ser op til de kendte, og de får operationer, og så ser de stadigvæk smukke ud, selv om de er 45 år. Jeg ville dog ikke have en mor, der ligner min veninde, have en mor, der scorer fyre, som jeg også scorer. En mor som skulle være sammen med mig og mine veninder. Det er jo ikke en mor, det er jo en veninde!

[faktaBox]Mange kendte unge får også gjort alt muligt ved dem, og det er jo netop dem, de unge ser op til. Det kan godt være, de er smukke, men der er jo ikke noget på dem, som er ægte. Nogen synes, sådan noget er smukt, men der er også en del, der ikke synes det.

Der findes så mange naturligt smukke piger, som går og føler, at de ikke er pæne, fordi man netop skal se sådan ud nu til dags. Flere og flere piger begynder at ligne sminkedukker, og det er ikke kønt. Hvorfor skal en 13-årig pige ligne en på 17 år?

Det er dog ikke kun pigerne. Drengene ligner efterhånden også nogen, der er meget ældre, end de egentlig er. De begynder at putte bruncreme i hoved. Det er sminke, og det skal fyre altså ikke gå med! Jeg synes ikke, det er spor kønt, når fyrenes bukser hænger om benene på dem, for jeg har ikke behov for at se deres bokseshorts. Jeg kan skam godt lide hængerøvsbukser, men de skal sidde ordentligt. Jeg siger ikke, at disse mennesker ikke kan være søde, men jeg siger, det ikke er kønt.

Og jeg bryder mig ikke om denne udvikling, fordi der er så mange, der får det dårligt med sig selv. At de føler, de ikke er gode nok nu, fordi de ikke ser sådan ud. Jeg synes da også jeg selv, at jeg er pæn med sminke, men jeg kan da sagtens gå ned i Fakta for at handle uden sminke.

Når man har set sig selv i lang tid med alt det sminke, så synes man måske, at man ser helt forkert ud, når man tager det af. Men det er vigtigt at huske på, at det altså ikke er ensbetydende med, at man er grim. Man er bare naturlig køn.

Jeg skriver dette her indlæg for egentlig at fortælle de naturlige smukke piger, at de ikke skal gå og føle, de ikke er smukke, for det er jeg sikker på, de er. De skal bare huske, det er bedre at være naturlig køn end at være sminket køn. Og at der stadigvæk er nogen herude, som synes, de naturlige er de bedste.

MestLæste