Det ene øjeblik kan det føles som om man kan klare hele verden, det næste øjeblik er det eneste man har lyst til at flygte ned i et lille mørkt musehul. Det kan ændre sig på et splitsekund.

Sur, vred, ked af det, lykkelig, såret, glad, trist, usikker, i tvivl, forelsket. Det kan skifte hver øjeblik det skal være, og man kan føle flere ting på en gang. Det er mest forvirrende, når man ikke selv ved, hvorfor man føler, som man gør.

Læs også: Har du oplevet sorg?

Tit hænger følelserne sammen. Usikkerhed, lykke og tvivl kan hænge sammen med forelskelse. En person, man ønsker at gøre indtryk på. Man prøver at lave om på sig selv, og glemmer helt, at man skal elskes for noget man er, ikke for noget man ikke er. Man bliver usikker på, hvad personen mener om én, og man bliver underligt bevidst om alt, hvad man siger og gør.

Læs også: Kærlighed fra A-Z.

Man kan også glemme at tænke på sine egne følelser, og i stedet sætte alle andre i første række. Det er også et tegn på tvivl og usikkerhed! Tit griber man sig selv i at tænke: "Jeg må hellere la' vær', tænk hvis han/hun bliver såret?"

Vi mennesker er nødt til at stoppe med at sætte alle andre i første række, og starte med at tage lidt hensyn til os selv.

Vil du også skrive på læsernes blog?
Her kan du læse meget mere om, hvordan du kommer til at skrive på læsernes blog.