vi unges blog

Jeg var i praktik på Vi Unge

Af Celia 11. marts 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læsernes blog: I sidste uge var jeg i praktik på Vi Unge, og det var en uge, som jeg aldrig glemmer.

Tøserne herinde er vildt søde og virkelige gode til at tage imod en. Jeg følte mig rigtig hurtig velkommen.

Den første dag sad jeg i toget på vej ind til Aller-huset. Jeg var nervøs og tænkte på, hvordan ugen mon ville kom til at gå. Da jeg kom op, kom alle og hilste pænt. Så kom den næste praktikant, som også var rigtig sød.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi havde hele tiden noget at lave, og dagene gik rigtig stærkt. Vi skrev noveller, anmeldte film, tog billede med Joe Moe (som lige kom forbi redaktionen!) og meget, meget mere.

Det er fedt at sidde bag bladet og møde de mennesker, som laver det blad, vi køber hver måned. Jeg havde tit tænkt over, hvordan det ville være at arbejde for et blad. Efter den her uge har jeg fået et overblik over, hvordan tingene foregår.

[faktaBox]Min overvejelse om at blive journalist er der helt sikkert stadig. Jeg glæder mig meget til at læse de næste blade og tænke "det har jeg hjulpet med!" Også er det også fedt, at de egentlig har brug for vores hjælp til at gøre deres blad bedre.

Hvis du skal i praktik og ikke ved, hvor du skal tage hen, så kan jeg helt sikkert anbefale Vi Unge! Jeg gik ind på Vi Unges hjemmeside og skrev en mail til dem, hvor jeg fortalte, hvem jeg var, hvor jeg kom fra og hvorfor jeg ville i praktik på Vi Unge. Det var en uge, som jeg aldrig vil glemme. Skynd jer i gang!

Mange hilsner fra Celia

Vil du gerne i erhvervspraktik hos Aller, så klik her!

MestLæste