Er jeg perfektionist?

Klokken 06.00 vågner jeg til lyden af Nabihas "Deep sleep". Jeg tager tøjet, der ligger på skrivebordet. Det tøj, jeg lagde frem i går, så jeg ikke skulle stå med det evige problem, hvor man kigger ind i et skab, der er proppet med tøj, og alligevel tænker man, at man har intet at tage på!

Jeg skynder mig ud i badet og nyder, at min krop bliver varmet af vandet fra den ekstremt behagelige bruser. Det er fristende bare at stå der hele dagen. Men jeg skal i skole. Så jeg hopper ud af badet, skynder mig i tøjet og gør mig klar til dagens anstrengelser.

[faktaBox]De fleste piger på min alder har nok en morgen, der er meget lig min. Men når jeg kommer hen i skolen, forandres min hverdag. Jeg går fra at være mig til at være hende. Hende den kloge. Hende den søde. Hende den flittige. Hende den perfekte… Og det er virkelig ikke sådan, jeg ønsker, at folk skal se mig. Jo, jeg vil gerne virke klog, men jeg vil have, at alle ved, at jeg også kan fejle. Og når jeg så endelig fejler, så bliver det ligesom glemt.

Noget af det er jeg selvfølgelig selv ude om. Jeg prøver virkelig at have styr på mine ting. Jeg har kun fået karakterer under 10 to gange i år, og nogle gange synes jeg virkelig, at fysik er fascinerende.

Jeg tror selv, at det er blevet bedre med årene. Det kan lyde mærkeligt, men jeg tror ærgerlig talt ikke, at jeg ville have lige så mange venner, hvis min stil ikke havde ændret sig. Nogle af dem ville selvfølgelig stadig være mine venner, og det er dem, jeg virkelig holder af!

Men jeg vil ikke betragtes som en nørd, da det for det meste er negativt ment.