vi unges blog

Eksamen og gymnasiet er snart på vej

Af Cecilie Frederikke Johansen 19. april 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læsernes blog: Jeg hader eksamener - især de mundtlige. Og det værste er, at de snart er på vej.

På min skole skal vi til eksamen allerede om to uger. Det er de skriftlige eksamener, vi starter med.
Jeg er allerede totalt stresset, nervøs og forvirret over det hele, og jeg kan næsten ikke vente, til det hele er overstået og til at sommerferien snart begynder!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men jeg har prøvet på at tage en dag af gangen, og det er begyndt at virke. Man skal selvfølgelig tage sig lidt mere sammen den sidste tid, indtil prøverne begynder. Det hele skal jo nok gå. jeg har lært, at man ikke må være for perfektionistisk, og derfor vil jeg bare gør det, så godt jeg kan.

[faktaBox]Det bliver endnu hårdere næste år, hvor jeg skal på gymnasiet. Der får man mange flere lektier for, og man kan være ude for, at der er fem afleveringer og opgaver på kun én uge. Heldigvis er det ikke et problem for mig, for jeg synes selv, at jeg klarer mig rigtigt godt i skolen og får gode karakterer.

Det bliver superfedt at starte på gymnasiet, men det bliver selvfølgelig også svært at komme væk fra alle de gamle venner, som jeg har kendt i hele mit liv. Det bliver svært ikke at se de samme personer hver dag, og pludselig skulle væk fra det normale. Men samtidig glæder jeg mig, og det bliver utroligt dejligt at starte på en frisk og vise, hvem jeg rigtig er.

Det sociale liv bliver også meget anderledes, for der er mange flere fede fester, og i weekenderne sker der også mange nye ting. Jeg glæder mig i hvert fald til at lære nogle nye mennesker at kende og starte på en frisk.

Skal du i gymnasiet? Og har du det ligesom mig?

Kærlig Hilsen Cecilie

MestLæste