Helbred & balance

Sådan renser du dine makeupbørster

Af Karen Emilie Thalsgaard 7. oktober 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du i tvivl om, hvor ofte du skal rense dine makeupbørster? I denne store renseguide får du svar på alle dine spørgsmål.

Vidste du, at du faktisk skal rense dine makeupbørster og pensler inden, du tager dem i brug? Kun på den måde kan du være helt sikker på, at alle kemikalier og farverester er skyllet ud, inden du lægger en ny makeup med dem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Rihanna åbner skole, og du kan blive hendes elev

Så ofte skal du rense dine makeupbørster

Selvom det bedste ville være at skylle sine børster, hver gang man har brugt dem, anbefales der, at du renser dine makeupbørster hver 7. dag. Hvis du opbevarer alle dine makeupbørster samlet, er det en god idé at rense dem alle sammen, når du nu er i gang.

En anden fordel ved at rense dine makeupbørster og pensler er, at du forlænger deres levetid. Hvis du prioriterer at købe kvalitetsmakeupbørster, kan de holde i op til flere år.

Læs også: Sådan laver du et flot hverdagsmakeup-look på få minutter

Renseguide: sådan renser du dine makeupbørster

Du kan både anvende en helt almindelig shampoo eller en showergel til at rense dine makeupbørster og pensler med. Det anbefales dog, at du anvender produkter, som ikke indeholder parfume. På den måde undgår du, at din hud efterfølgende bliver irriteret.

  1. Skyl dine makeupbørster i lunkent vand – kun børstehårene
  2. Tilføj lidt sæbe og gnid det forsigtigt ind i børstehårene
  3. Skyl shampooen ud - indtil vandet igen er klart
  4. Tryk forsigtigt det overskydende vand ud af børstehårene og læg børsterne til tørre på et rent klæde

Husk at...
du skal holde ved skaftet på dine makeupbørster, når du renser dem. På den måde kan vandet ikke komme ind i det område, hvor børstehårene er limet fast.

Læs også: Her er alt, du skal vide om Selena Gomez nye makeup-linje

Produkter du også kan anvende til at rense dine makeupbørster

Udover den effektive rensemetode, som er beskrevet i renseguiden, så er der også andre rensemuligheder. Flere brands er nemlig begyndt at lave deres egen brush cleaner spray og renseservietter, som gør det nemt for dig at rense dine børster. Dog er fremgangsmåden i renseguiden den mest effektive, hvis du vil fjerne alle makeuprester og uønskede bakterier.

MestLæste