En vandfast mascara kan være en rigtig god idé, hvis du gerne vil undgå, at din mascara løber, fordi det regner, du kommer til at svede eller du ikke kan holde tårerne tilbage. Men det er vigtigt, at den både ser godt ud og holder, som den skal. Og det er altså ikke alle, der gør det. 

Vandfast Mascara fra Rimmel til 99,95 kroner 

Bedst til prisen!

Vandfast mascara

  • Looket på den her mascara er vildt flot med den turkise, metalliske farve - og så er den virkelig nem at finde i makeuppungen! 
  • Børsten har en god størrelse, og selve mascaraen er nem at påføre, men mine vipper klumper desværre en lille smule sammen. 
  • holdbarheden er fin, og den løber ikke i regnvejr, eller hvis man kommer til at græde. 

3 stjerner

Læs også: Ti tips, der gør en forskel, når du bruger vandfast mascara

Vandfast mascara fra Yves Rocher til 119 kroner

Testvinder!

Vandfast mascara

  • Jeg skal lige vænne mmig til at den store børste, men da jeg først er blevet fortrolig med den, bliver mine vipper SÅ flotte.
  • Et enkelt lag er nok til hverdag, men til fest får den lidt mere gas, og med et par lag af den her mascara er der virikelig dømt bambi-vipper. Yay!
  • Mascaraen er den nye vandfaste favorit i min makeuppung, for den holder altså, hvad den lover. Flotte vipper og god holdbarhed. Et par tårer får i hvert fald ikke den her mascara til at løbe.  

4 stjerner

Læs også: Sådan får du lange øjenvipper

Vandfast mascara fra Idun til 199 kroner 

Vandfast mascara

  • Børsten er egetnlig ret fin og nem at bruge, så mascaraen glider nemt på vipperne om morgenen. 
  • I løbet af dagen opdager jeg desværre, at mascaraen drysser! Det er vildt ærgerligt, at man hele tiden skal holde øje med, om man har mascaraklatter under øjnene. 
  • Har du sarte øjne, er mascaraen fra Idun alligevel værd at prøve. Den indeholder ingen parfume eller prarbener, der nogle gange kan få ens øjne til at klø. 

To stjerner 

Skal du snart konfirmeres? I Teenlife Konfirmation har vi testet alle de beauty-ting du har brug for til din store dag, lige fra hårspray til neglelak og deodorant. Køb det i din lokale kiosk nu. 

I galleriet kan du læse om 10 typiske makeupfejl:

10 typiske makeupfejl