beauty-hack pudder
Skønhed

Sygt mærkeligt beauty-hack ser ud til at virke!

Af Louise Haack 13. januar 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det her beauty-trick fra Korea lyder alt for underligt, men en video afslører, at det virker …

Hvad tænker du, hvis vi siger, at din makeup kan komme til at holde hele dagen, hvis du putter babypudder i ansigtet og dypper det i en balje med vand? Nok noget i stil med: ”WTF?! Det tror jeg ikke på!”.

Læs også: Pas på denne farlige beauty-trend

Men faktisk kan de to ting være med til at gøre din makeup ultraholdbar og sørge for, at dit ansigt ikke kommer til at skinne hele dagen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det viser et eksperiment, som Emily Slawek, der arbejder på det amerikanske tv-program ”The Today Show”, har lavet.

Læs også: Få styr på din beauty-hygiejne her

Hun har testet det koreanske beauty-hack ”jamsu”, som går ud på, at man først skal dække sit ansigt i babypudder og derefter dyppe det i en skål med vand for at få sin makeup til at holde hele dagen.

Se testen af beauty-hacket her:

Det ser altså umiddelbart ud til, at beauty-tricket virker, men der er også andre beauty-bloggere på nettet, som har prøvet tricket, som ikke er helt lige så begejstrede som Emily Slawek. Derfor er der kun en ting at gøre, hvis du vil have et ordentligt svar – prøv tricket selv!

Det er supervigtigt, at du husker at tage din makeup af, inden du går i seng. Læs grunden til det her:

DerforskalduIKKEsovemedmakeup

Hvis du ikke renser din hud om aftenen, er der ret stor risiko for, at din hud bliver uren, da overskydende fedt, makeuprester og snavs fra hele dagen vil samle sig i porerne. Så for at undgå store, sorte porer, som senere kan blive til bumser, skal huden altså renses inden, du hopper under dynerne.
Hvis du sover med din mascara på, risikerer du at knække dine øjenvipper. Du har samtidig større risiko for at få infektioner, da øjenmakeuppen nemt kan sætte sig i dine øjenkroge i løbet af natten og dermed give dig øjenbetændelse eller anden irritation ved øjet. Ikke lækkert!
Din hud vil simpelthen sige fra på et tidspunkt, hvis den ikke bare engang imellem får lov til lige at få et pusterum fra den fede foundation og pudderet. Hvis du ikke giver den ”luft” om natten, vil den derfor med tiden begynde at se grå og trist ud.
Din hud har faktisk brug for mere fugt, end du lige tror – særligt, når det begynder at blive koldere udenfor. Derfor er det supervigtigt, at du giver din hud lov til at hvile uden makeup, så den kan genopbygge og fugte sig selv med en god creme i løbet af natten.
Det er bevist, at din hud ser yngre ud i længere tid, hvis du er god til at rense og pleje den. Hvis du ikke allerede har det, så find derfor en god renserutine, som du kan overskue. Du kan eksempelvis rense din makeup af lige efter aftensmaden, så du ikke bliver for træt omkring din sengetid, hvor du lige har ligget to timer på sofaen. Brug en god olie eller creme og massér den godt ind i huden, for på den måde stimulerer du hudens blodkar, og det får den til at se frisk ud dagen efter.

Læs mere om

MestLæste