3 tips til bumser

1. Husk at rense din hud hver dag og fjerne din makeup – for eksempel med en micellar water. Snavs og makeup-rester kan samle sig i dine porer – og det kan give bumser!

2. En stor, rød bums på din konfirmationsdag er bare så irriterende! Heldigvis er der noget, du kan gøre for at »fjerne« den. Brug en concealer til at dække bumsen, og blend den godt ind i huden.

3. Hvis du er plaget af bumser, så skal du lade være med at røre for meget ved dit ansigt med fingrene. Brug i stedet (rene!) børster til at lægge din makeup med.

3 tips til lækker glød

1. Hvis du ikke lige har været på ferie sydpå, kan du snyde den lækre glød frem med en solskinspudder. Læg den på dine kindben, over tindingerne, på næseryggen og på spidsen af din hage – så ser du lidt solbrændt ud!

2. En fi n blush giver dig et friskere look på ingen tid! Pas på, du ikke lægger den for tæt på næsen. Din blush skal lægges på den del af din kind, der bliver rundest, når du smiler.

3. Husk altid at vælge farver, der passer til din hudfarve. En solskinspudder eller en blush, der er for mørke til dig, vil se helt forkerte ud. Spørg om hjælp til at fi nde den rigtige farve til dig, dér hvor du køber din makeup.

3 tips til at lægge foundation

1. Start med at bruge en creme i ansigtet, som giver huden fugt. Din foundation ligger altså langt pænere på gennemfugtet hud.

2. Du kan også vælge at bruge en primer, der får din makeup til at holde bedre. Det er jo så ærgerligt, hvis makeuppen forsvinder i løbet af konfirmations dagen …

3. Du kan både lægge din foundation med fingrene eller med en børste, men det er lidt nemmere at styre, hvis du bruger den rigtige børste, og så er du sikker på, resultatet bliver flot og jævnt.

3 tips til den perfekte highlighter

1. Det er vigtigt, at du vælger den rigtige farve i forhold til din hud. En highlighter skal nemlig fremhæve din naturlige hudtone og passe til den.

2. Brug den helt rigtige børste, så du er sikker på, din highlighter bliver lagt helt præcist, eller brug highlighter i stift-form, som er lette at styre.

3. Din highlighter skal lægges på de steder i ansigtet, som lys rammer først. Du kan for eksempel lægge highlighteren på dine kindben, din næseryg, under det yderste af dine øjenbryn og en smule over overlæben.