Reklame

Dit stjernetegn fortæller, hvilken stylist du skal være

for Uddannelsesudvalget for Frisører og Kosmetikere | af Aller Creative Studio 22. oktober 2019
Vil du gerne style de helt store stjerner eller være trendsætter og skabe dine helt egne looks? Lad dit stjernetegn guide dig – det fortæller nemlig meget mere om dig, end du tror…

Skal du være frisør i en salon, hvor du får mulighed for at bruge din kreativitet hver eneste dag? Drømmer du om at have din egen salon, hvor du får lov til at skabe dit helt eget koncept? Fantaserer du om at udvikle dine helt egne looks? Eller vil du gerne arbejde med film- og tv-produktioner – og style alle kendisserne?

Verden er opbygget af fire elementer: jord, vand, luft og ild. Hvert element lægger sig opad et stjernetegn og er med til at beskrive dig og dine karaktertræk. Er du nysgerrig efter at se, hvilket element dit stjernetegn hører ind under? Find dig selv nedenunder og bliv klogere på, hvilken type stylist du skal være.

Ild

Vædder: 21. marts-19. april.
Løve: 23. juli-22. august.
Skytten: 22. november-21. december.

Som Vædder, Løve og Skytte hører du ind under elementet Ild. Stjernetegn, der har ild som element, kaldes Ildtegn.

Som Ildtegn er du fuld af energi. Du nyder at have kontakt med mange mennesker, og du er rigtig god til at tale med alle dem, du møder. Du er nysgerrig og elsker at opleve – og så lever du lige nu og her. Ikke i går. Og heller ikke i morgen. NU!

Har du svært ved at sidde stille lang tid ad gangen? Hm… Så er du vist endnu mere en del af Ildtegnet. For du er det modsatte af doven, og du vil hele tiden gerne udvikle dig og skabe nyt. Hvis man siger til dig, at du skal tage det roligt, så gør du det komplet modsatte. Du haaader at vente!

Drømmejobbet: Kreativ tekniker

Der er ingen tvivl om, hvilken stylist du skal være. I jobbet som kreativ tekniker kan du komme til at rejse verden rundt for at være frisørartist. Her kan du være med til at udvikle nogle helt nye looks og skabe frisurer, som ingen nogensinde før har set.

Jord

Tyr: 20. april- 20.maj.
Jomfru: 23. august-22. september.
Stenbuk: 22. december-19. januar.

Jordtegnet repræsenterer Tyren, Jomfruen og Stenbukken.

Hvis du er en del af Jordtegnet, er du vildt god til at arbejde med dine hænder. Du er dygtig til håndværk, og så har du en god fornemmelse for, hvordan former og farver passer sammen. Du går også meget grundig til værks og gør altså ikke mange ting halvt – faktisk kan du bedst lide at sidde og nørde i laaang tid. Er det mon dig?

Der er ingen tvivl om, at du med din grundighed skal arbejde som frisør. For du er nemlig så perfektionistisk og praktisk anlagt, at dine kunder aldrig vil slippe dig igen. Juhu!

Drømmejobbet: Frisør med egen salon

Kan du godt lide at være chefen? Altså den, der bestemmer? Det ville nemlig passe rigtig godt til dig, når du er en del af Jordtegnet. Som frisør med din egen salon får du lov til at udvikle dine egne idéer og samtidig være en kreativ frisør. Lyder det som noget for dig?

Luft

Tvilling: 21. maj-20. juni.
Vandmand: 20. januar-18. februar.
Vægten: 23. september-22. oktober.

Hvis du er Tvilling, Vandmand eller Vægt, så hører du under elementet, Luft.

Som den luft vi alle mærker hver eneste dag omkring os, så hvirvler du også rundt og er her, der og alle vegne. Du opsnapper alle detaljer og informationer og har det vildeste overblik. Derfor ved du også altid, hvad der er det seneste nye. Og som Lufttegnet interesserer du dig rigtig meget for det, der foregår i hovedet.

Drømmejobbet: Stylist i mediebranchen

Som stylist i mediebranchen er der sjældent to dage, der er ens. Med det her job får du lov til sminke alle de kendte – måske til en stor filmoptagelse, til et modeshow eller studieværten på X-factor. Du får lov til at være med helt omme bag scenen og skal virkelig bruge din kreativitet hver dag på jobbet. Win!

Vand

Skorpion: 23. oktober-21. november.
Fisk: 19. februar-20. marts.
Krebs: 21. juni-22. juli.

Som en del af Vandtegnet, er du enten Skorpion, Fisk eller Krebs.

Og i dette tegn er du meget fantasifuld. Du kan nogle gange svæve helt hen i en anden verden, fordi dine tanker løber løbsk med dig.

’Uden vand og drikke duer helten ikke.’ Har du hørt det ordsprog? Det passer nemlig ret godt på dig. For uden vand tørrer alt ud. Når du får vand, blomstrer du op og bliver kreativ. Derfor er du virkelig en vigtig person. Hos dig kan alting ske, du begiver dig ud på nye eventyr, og din kreativitet stopper aldrig.

Drømmejobbet: Frisør i salon

Som frisør kan du være med til at lave gode oplevelser for dine kunder. Og du kan være en stor del i at gøre dem glade og tilfredse. Og hvis dine kunder er glade, så bliver du også glad. Og så slipper de dig aldrig igen!

Vidste du det om frisøruddannelsen?

Elsker du at sætte hår og sminke andre, og kunne du tænke dig at arbejde meget mere med det?

Instagram og de andre sociale medier er vildt gode til hele tiden at inspirere os til at prøve noget nyt med vores eget look. Og interesserer det dig så meget, at du godt kunne tænke dig at arbejde med det fuldtid, så giver frisørbranchen dig mulighed for det.De allerbedste frisører og stylister, som får lov til at arbejde med alle kendisserne, er dem, der har taget den 4-årige frisøruddannelse.

Frisøruddannelsen varer 4 år og er et kreativt studieforløb med både skole- og praktikforløb. På skolen lærer du alt om designhistorie, makeup og klippeteknik. Samtidig bliver du frisørelev i en salon, hvor du får erfaring med at skabe personlige looks. Lyder det som noget for dig? Læs meget mere om uddannelsen på blivfrisør.dk.

Læs mere om

MestLæste