Det sker

Er den nye Facebook-funktion smart eller pinlig?

Af Oliver Kokholm Ungermann 10. december 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi kan ikke finde ud af, om en ny funktion på Facebook er supersmart eller MEGA pinlig. Hvad synes du? Se her, hvad den kan!

Kender du det, at du gerne vil finde et opslag, en video eller en artikel, som du engang så på Facebook? Så er der gode nyheder i vente for dig!

Læs også: Her er ordet, der giver dig flest likes på Facebook

Facebook har nemlig tilføjet en funktion i søgefeltet, så man nu - hvis man har Facebook på engelsk - kan søge efter ord i sine venners og siders opslag såsom videoer, tekst og billeder. Du kan altså for eksempel søge på "Marie" og "One Direction", og så får du alle de opslag frem, som Marie har skrevet om One Direction. Eller du kan skrive "Vi Unge" og "test", og så finder du alle vores test-dig-selv-artikler. Umiddelbart lyder det jo supersmart, men måske kan det også blive en smule pinligt!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For det giver altså muligheden for, at man kan søge ret grundigt i folks gamle statusopdateringer, og finde deres sjoveste og pinligste opslag frem, uden at man skal gå på jagt på deres væg flere år tilbage. Ouch!

Læs også: Få flere fans på din Facebook-side

Funktionen er desværre ikke klar på dansk endnu, men vi venter spændt på, at det sker. Inden det, kan det måske være en god idé at få ryddet lidt op på sin væg, så alle ens venner ikke pludselig kan søge frit i de mærkelige opslag, man har lavet igennem tiden. Hi hi!

Hvad synes du - er det smart eller pinligt?

Hjælp!Hvordanflirtermannettet?

MestLæste