Vi Unge

Turen går til Frankrig

Af Anja Bruneskjold 18. juni 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis turen går til Frankrig i din sommerferie, er det helt okay at spise croissanter dagen lang og flirte med alle de søde fyre. Læs med her, hvor vi har lavet en liste over de fedeste ting, du kan lave og opleve i Frankrig.

Spis croissanter

I Frankrig er det helt okay at spise kage dagen lang - og croissanter er deres favoritkage! Croissanterne fås i forskellige varianter, men et sikkert hit er den med chokolade. MUMS!

Tal fransk

Franskmændene kan stort set ikke tale andet end fransk, så øv dig på nogle sætninger hjemmefra, så du kan bestille noget mad, låne toilettet og spørge om vej.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Pinligt: Det opdigtede sprog.

Gå på genbrugsjagt

Hvis du skal på storbyferie i Frankrig, så sørg for at pakke let. Det er nemlig rigtig mange fine genbrugsbutikker i Frankrig, så du kan med garanti finde noget billigt og unikt.

Disneyland

Man kan næsten ikke tage til Frankrig uden at besøge Disneyland. Det er næsten som at være med i et rigtigt eventyr, og så er det bare megasejt at gå rundt blandt alle Disney-figurerne.

Læs også: Sommerflirt i Disneyland.

Tag cool billeder

I Frankrig er der god mulighed for at tage en masse cool billeder. Hvis du for eksempel skal op i Eiffeltårnet, kan du tage et billede af den smukke udsigt og forstørre det, når du kommer hjem. Det er sejt at have hængende på væggen.

Tag på café

Du kan ikke tage til Frankrig uden at besøge en masse af de hyggelige caféer. Slap af, nyd stemningen og benyt lejligheden til at tjekke søde, franske fyre ud.

Flirt!

Frankrig er kendt for at være superromantisk, så her gælder det bare om at flirte. Flirt det bedste, du har lært, og smil til alle de søde fyre. Måske er det her, du finder dig en sommerflirt?

Vidste du…
… at Paris er Frankrigs hovedstad?
… at franske fletninger i Frankrig hedder "afrikanske fletninger"?
… at "jeg elsker dig" hedder "je t'aime"?
… at "salut" både betyder både "hej" og "skål" på fransk?
… at det er ulovligt at kysse på de franske jernbaner?

Læs også: Udvendig fransk fletning.

MestLæste