Helbred & balance

Lær at elske dine bryster

Af Susie Pedersen 16. oktober 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er desværre alt for mange piger, der ikke er tilfreds med deres bryster! Se her, hvordan du kan lære at elske dine.

Bryster! Vi har dem alle sammen, og der er ikke to par, der er ens. Det er ikke værd at gå og være ked af formen eller størrelsen på dine bryster - eller ønske dem anderledes - for de kommer til at være på din krop resten af dit liv.

Læs også: Find den rigtige bh til dine bryster!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nogen gange er det nemmere sagt end gjort; at man skal elske noget på sin krop. Men ret ryggen, og giv det et skud - din udstråling vil nå nye højder, når du indser, hvor smuk du er.

Det er især brysterne, der er svære at forholde sig til for mange piger. Man bliver bombarderet med indtryk om, hvordan bryster burde se ud og så videre, MEN husk nu, at alle bryster er forskellige, og der findes ikke grimme bryster.

Læs også: Lær dine bryster at kende!

Her er fem gode råd til, hvordan du lærer at elske dine (smukke) bryster!

Kig på dem
Kigger du jævnligt på dine bryster? Altså sådan rigtigt? Det er ikke nok, at du lige skimtede dig selv i spejlet inden badet i morges. Første skridt til at elske sine egne bryster er nemlig at kigge grundigt på dem. Måske finder du allerede her ud af, at de er fantastiske.

Accepter dem
Når du har kigget grundigt på dine bryster, er det tid til at acceptere dem. Det er fuldstændigt lige meget, om de er store, små, ujævne eller fyldige. Det er dine bryster, de er en del af dig, og det er du nødt til at anerkende.

Sig tre pæne ting om dine bryster
Hvis du har svært ved at acceptere dine bryster, som de er, kan du prøve at tvinge dig selv til at sige tre pæne ting om bryster generelt - og så bagefter om dine egne bryster. Tænk nu, hvis det var de samme tre ting? Nogle gange kan dit selvværd tage kontrollen og give dig et helt forkert billede af dig selv og din krop.

Spred god stemning
Fortæl dine veninder, at de ser godt ud. Vi piger skal være bedre til at give hinanden komplimenter! Ikke, at andres mening om dit udseende betyder noget, men god stemning smitter og kan hjælpe os med at få større selvtillid og tiltro til vores krop - som brysterne jo også er en del af.

Hyld forskelligheden
Tænk lige over, hvor kedeligt det ville være, hvis vi alle sammen lignede hinanden på en prik. Gudskelov er vi alle sammen forskellige - ligesom vores bryster er forskellige. Der er fordele og ulemper ved forskellige bryster, og jo hurtigere du anerkender dine fordele, jo hurtigere lærer du at elske dine 'fortrin'.

Du vil få det meget bedre med dig selv, når du har lært at elske hele din krop. Bryster er som sagt noget, alle piger har, for det er en del af kvindekroppen. De vokser i takt med, at du bliver ældre, og du kan ikke påvirke formen eller størrelsen! Elsk dem, fordi de er en helt unik del af din krop!

Guide:Forkældigselv

Lav et varmt bad til dig selv, og put noget lækker badeolie eller skumbad i. Hvis I ikke har et badekar hjemme hos dig, kan du tage et langt brusebad og bruge en lækker showergel med en afslappende duft. Lavendel er en af de mest afstressende dufte, der findes. Når dufte påvirker én til at slappe af, kaldes det aromaterapi, og det er Så nice! Økologisk bodywash med lavendel fra Dr. Bronner til 55 kroner hos Asos. Badesvamp fra Matas til 17 kroner.
Brug en fugtgivende hårkur, som gør dit hår superblødt og skinnende, og forkæl dit ansigt med en dybderensende maske, som renser tilstoppede porer og giver dit ansigt en frisk glød. Husk at slutte af med skintonic og en god fugtighedscreme. Fugt også kroppen med en god body lotion, så du giver hele din hud en ordentlig omgang forkælelse. Hårkur fra Matas til 49,95 kroner. Ansigtsmaske fra H&M til 19,95 kroner. Body lotion med argan olie fra Nordic Body til 69 kroner hos Matas.
For at du rigtig kan slappe af på dit værelse eller i stuen, kan det hjælpe at tænde et par lys, måske et par røgelsespinde og sætte noget afslappende musik på.Stearinlys fra Zara Home til 59 kroner.Røgelsespinde fra lotu.dk til 36 kroner.
Sørg for at anrette dig med noget, du kan lide. Du kan for eksempel brygge en varm kop te eller lave en frisk smoothie. Afhængig af hvor meget tid du har, kan du bage lidt eller lave en hjemmelavet burger. Hvis du bare gerne vil snacke, kan du skære lidt frugt ud eller lave grøntsagsstænger med dip. Mmm … Du kan finde gode smoothie-opskrifter her. Du kan også prøve vores opskrift på sund banan-is.
Gør lidt ekstra ud af at file dine negle pænt på fingre og tæer, og læg en nice neglelak, så dine negle bliver superelegante at kigge på. Hvis du giver dig god tid og lægger flere tynde lag, kan lakken godt holde en uges tid. Og så er det samtidig ret afstressende at sidde og nørkle med det – win!Manicuresæt fra H&M til 19,95 kroner.2-pak neglelak fra H&M til 29,95 kroner.
For helt at slappe af kan det være rigtig rart at forsvinde ind i en anden verden. For eksempel med en god bog, et nyt Vi Unge-blad eller en underholdende film. Det er nu, du rigtig skal chille, så vælg noget, du får en god følelse i kroppen af. Bogen ”Divergent - Afvigeren” af Veronica Roth til 199,95 hos saxo.com. ”Frost” på DVD til 169,95 hos Stereo Studio. Vi Unge Teenlife Sund til 69,95 kroner i din nærmeste kiosk.
Afslut din dag med en god og dyb nats søvn. Sørg for, at der er mørkt og køligt på dit værelse. Hvis der alligevel er gadelygter, der skinner ind, kan du bruge en sovemaske, som lukker alt lys ude. Du kan også bruge ørepropper, hvis det larmer lidt ude fra gaden. Hvis du har svært ved at falde i søvn, kan du få et par gode tips her! Sovemaske fra Lisbeth Dahl til 90 kroner.

MestLæste