Det sker

Hvad kan man lave, når man er syg?

Af Line Sølvhøj Jensen 30. september 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mangler du ideer til, hvad du kan lave, når du er syg? Så læs med her – og god bedring!

Øv, hvor er det bare ikke sjovt at være syg, for man keder sig helt vildt meget! Derfor har vi samlet nogle ideer til, hvad du kan lave, når sygdommen banker på.

En god bog
Få din veninde til at gå på biblioteket for dig, så hun kan låne nogle forskellige bøger til dig, du kan slå tiden ihjel med, når du er syg. Måske finder du din nye yndlingsbog eller en genre, du egentlig ikke troede, var spændende.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tv-serier
Der bliver sendt masser af serier i fjernsynet og på nettet, så du kan bruge tiden på at følge op på de serier, du ikke har fået fulgt med i. Mangler du ideer til, hvilke serier du skal se, så er her en liste med 50 tv-serier, du skal kende.

Læs også: Hvad laver drenge, når de keder sig?

Ryd op på din Facebook
Har du Facebook-venner, du ikke snakker med mere, eller nye sider, du skal være fan af? Brug tiden på at logge på Facebook og få ryddet lidt op. Måske er der også nogen online, som du kan chatte med.

Følg nye venner og kendisser på Twitter
Følger du de kendte på Twitter? Brug tiden på at snage lidt i de kendtes liv. De fleste kendisser er på Twitter, så du kan helt sikkert finde din yndlingsstjerne.

Opret en profil på Google+
Har du endnu ikke fået en profil på Google+, så er det da på tide. Husk at blive ven med frk. Viola, som er den søde Vi Unge-fugl.

Læs også: Sådan overvinder du din kedsomhed.

Forkæl dig selv
Det er da dagen til at tage fodbad, file dine negle, lægge en ansigtsmaske eller plukke dine øjenbryn. Selv om du er syg, kan du jo godt gøre noget godt for dig selv.

Slap af
Men egentlig er det allerbedste, du kan gøre, når du er syg, at slappe af og passe rigtig godt på dig selv. Kroppen har brug for hvile, så sov igennem tag en varm trøje på og drik godt med te.

God bedring ?

Vi har spurgt på Vi Unges Facebook, hvad læserne laver, når de er syge:

Lisa: Spiller PS2, ser tv/film, stener Facebook og får min mor eller far til at købe slik ;D

Joan: Sover, ser film, er på Facebook eller bliver forkælet af min søde mor. :-)

Sara: Ser film, drikker varm kakao og sover ;-)

Ditte: Er syg lige nu.. Jeg sidder og skriver med min vidunderlige kæreste, er på Facebook, spil på computeren, formspring, dvd osv. :)

MestLæste