Samfund

Hop med på Twitter-bølgen!

Af Sisse Andersen 18. januar 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Twitter mig her og Twitter mig der. Alle taler om det, men hvad er det der Twitter egentlig? Læs alt om Twitter her og se, hvorfor du måske også skal smutte forbi hjemmesiden.

Hvad er Twitter?
Twitter.com er en hjemmeside, hvor du via din profil kan skrive såkaldte »mikroblogs« - det, der svarer til en Facebook-status eller en kort besked om, hvad du laver, hvilken musik du hører, eller hvad du føler lige nu. Beskederne kaldes »tweets«, og de må højst være på 140 tegn. Du kan også skrive til andre brugere, svare på deres tweets, ligesom du kan abonnere på andres tweets. Det er gratis at oprette en profil, og du kan opdatere din profil både via hjemmesiden og via mobilen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad kan man bruge det til?
Dels kan du følge med i, hvad dine venner render og laver. Mange linker til billeder eller sjove hjemmesider eller skriver detaljerede og skægge opdateringer. [faktaBox]

Men der er faktisk også en anden og mere spændende måde at bruge Twitter. Det giver nemlig mulighed for at følge med i stjernernes liv. Rigtig mange stjerner skriver alt muligt personligt på deres Twitter-profil, og hvis du så samtidig tjekker, hvad deres venner, kollegaer eller mødre skriver, så kan du altså få mere sladder end i mange af bladene. For eksempel var det over Twitter, at det blev klart, at Demi Lovato og Trace Cyrus (Miley's storebror) havde slået op, fordi både Demi, Trace, Miley og Miley og Trace's mor lige pludselig skrev overdrevet meget om kærestesorg og knuste hjerter.

Det er også på Twitter, at Jonas Brothers poster fjollede billeder af sig selv, eller at Katy Perry afslørede sin nyeste tattoo: Et jordbær på foden. Og så er det her, Pete Wentz skriver søde beskeder til Ashlee og baby Bronx.

Kendte på Twitter:
Rigtig mange kendte har en Twitter-profil, og det kan være spændende at følge med i, hvad de skriver. Nogle af dem - for eksempel Britney Spears og Jonas Brothers - skriver »bare« små opdateringer, mens for eksempel Pete Wentz og Hayley Williams fra Paramore ivrigt skriver beskeder både til deres venner og til deres fans. Nogle stjerner holder endda små interview-sessioner på Twitter, hvor du kan stille dem et spørgsmål - cool!

Pas på!
Der er mange falske stjerne-profiler. Hold øje med mærket »Verified Account«, som betyder, at det er en ægte profil.

Find de kendte:
Pete Wentz
Jordin Sparks
50 Cent
Ashlee Simpson
Jonas Brothers
Pink
Justin Timberlake
Lady GaGa

MestLæste