Helbred & balance

Har du en arvelig sygdom?

Af Line Sølvhøj Jensen 8. juni 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Rigtig mange unge er født med en arvelig sygdom. Det kan være rigtig svært, fordi man hurtigt kan føle sig anderledes, og især hvis andre ikke forstår, hvad det er, man fejler.

Hvis du har en sygdom, som andre ikke kender, så har du sikkert prøvet at skulle forklare igen og igen, hvad det er, du fejler, og hvad sygdommen egentlig går ud på. Og det er ikke altid sjovt, fordi du godt kan føle dig anderledes end alle andre.

Mange unge får enten konstateret en kronisk sygdom eller bliver født med en. En kronisk sygdom betyder, at den ikke forsvinder igen. Mange sygdomme er ret sjældne, og der er ikke ret mange, der kender dem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvis du har en sjælden sygdom, så har du måske heller ikke helt forstået, hvad det egentlig er, du fejler, og så er det bare endnu sværere at skulle forklare andre det. Der findes for eksempel nogle arvelige sygdomme, som man kalder autoimmune sygdomme. De er ikke ret kendte, men der er mange unge, der har dem.

Hvad er autoimmune sygdomme?
Autoimmune sygdomme kan for eksempel være leddegigt, børnegigt, psoriasis og Crohns sygdom. Det er sygdomme, som du kan have arvet fra dine forældre, så hvis de har sygdommen, så kan du altså også have fået den.

Hvis du har en autoimmun sygdom, så betyder det, at der kommer en betændelsestilstand i din krop, og du får en kronisk sygdom.

[faktaBox]Vil du lære mere om autoimmune sygdomme?
Hvis du har en autoimmun sygdom eller kender en, der har det, så kan du lære meget mere om, hvad sygdommen egentlig er på en sjov og anderledes måde.

På Rådhuspladsen i København kan du nemlig fra onsdag den 10. juni se udstillingen "LEARN", hvor du kan lære, hvad autoimmune sygdomme er for noget. Du kan bl.a. se video, tegnefilm og høre forskere synge om sygdommene på udstillingen, der er formet som en stor blodåre.

Læs mere om

MestLæste