Helbred & balance

Gode råd til at tackle mobning

Af Redaktionen 5. februar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Bliver du udsat for mobning - online eller i den virkelige verden? Se her, hvad du kan gøre.

I dag er det "Sikker Internet dag", og desværre oplever mange unge mobning - både på nettet og i den virkelige verden. Derfor har vi samlet fem tips, som du kan have i baghovedet, hvis du bliver mobbet.

Læs også: Mobning på nettet og mobilen

1. Husk, at der ikke er noget i vejen med dig!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Mobning sker fordi, der er dårligt miljø i din klasse eller på nettet, og fordi, den der mobber har et problem. Ikke fordi der er noget galt med dig.

2. Fortæl det!

Det er vigtigt at fortælle det til nogen, hvis du bliver mobbet. Få hjælp fra din mor eller far eller din lærer eller en anden person, du stoler på. Også hvis det sker på mobilen, eller når du er online.

3. Lad være med at svare på en led besked

Et vredt svar er lige, hvad mobbere gerne vil have.

Se videoen: Vi Unge mod mobning

4. Gem mobbebeskeder

Dine beskeder kan bruges som beviser. Hvis du har beskederne, er det også nemmere at forklare din situation, når du fortæller det til nogen.

5. Skriv mobbe-dagbog

Det kan være en god ide at skrive mobbe-episoderne ned. På den måde får du overblik over, hvad der er sket, hvornår og hvem, der har været involveret. Samtidig er det nemmere for voksne at få indblik i din situation, og så kan de lettere hjælpe dig.

Læs også: Mobbere klippede mit hår af

Hele denne uge kører kampagnen "Drop Mobning Nu". Du kan følge kampagnen på facebook.com/dropmobnu.

Kilde: Red Barnet

MestLæste