Det sker

Få et sommerferiejob

Af Line Sølvhøj Jensen 15. juni 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvorfor ikke bruge sommerferien på at tjene lidt penge? Her får du nogle ideer til, hvilke sommerferiejob du kan få

Selvfølgelig skal du slappe af i sommerferien og nyde, at du ikke har lektier og skal sidde i skolen hele dagen, mens vejret er godt. Men ferien kan også føles rigtig lang, når alle vennerne er på ferie, og du ikke har noget at stå op til hver dag.

5 gode grunde til at få et sommerferiejob:
• Du tjener penge.
• Du møder nye mennesker.
• Du kommer ikke til at kede dig.
• Du får kontakter, så du måske kan få et endnu federe job næste sommer.
• Det bliver måske lettere for dig at få et rigtigt job, når du har haft et sommerferiejob. Så kan din kommende chef se, at du ikke er doven.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Mange steder er der et krav for, hvor gammel du skal være for at kunne arbejde der. Derfor er det bare med at spørge løs mange forskellige steder, hvis du vil være sikker på at få et sommerferiejob.

Hvilket sommerferiejob kan du få?

Assistent
Mange butikker, kiosker osv. kan godt bruge en ekstra hånd, når det er sommerferie og der er mange turister. Spørg rundt omkring, om der er nogen der har brug for en assistent til et sommerferiejob.

Piccoline
Mange firmaer har brug for en piccoline til at hente post, fylde sodavand op, lave kaffe og andre praktiske opgaver. Bank på hos det lokale advokatfirma eller andre steder, hvor du tror, de kan tilbyde et sommerferiejob.

Opvasker
Det lyder måske kedeligt, men det kan faktisk være ret sjovt at være opvasker på for eksempel en restaurant eller på en café som sommerferiejob. Du er sammen med mange andre mennesker, og mange steder bliver der fyret op for musikken, mens man vasker op.

[faktaBox]Rengøringsassistent
Rigtig mange unge tjener penge ved at gøre rent. Du kan enten gøre rent i en virksomhed eller måske for nogle private som sommerferiejob.

Barnepige
Det kan være rigtig hyggeligt at være barnepige. Hvis du gider at lege med børnene, synge og pjatte, så er det måske det, du skal bruge din sommerferie på.

Plukke jordbær eller ærter
Hvis du bor i nærheden af et sted med ærter- eller jordbærplantager, så kan du sikkert få et sommerferiejob som plukker. Man tjener lynhurtigt mange penge, og så kan du tage dine veninder med, så I kan sludre samtidig.

Avisbud
Hvis vejret er godt, er det fedt at køre med aviser eller reklamer som sommerferiejob. Du får motion og kan nyde det gode vejr, samtidig med at du tjener penge på et sommerferiejob.

MestLæste