Mit liv

Er du tilskuer til mobning?

Af Redaktionen 6. februar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mobning skal stoppes! Foregår der mobning omkring dig? Så se her, hvad du kan gøre.

Det er ikke nemt at sige fra, når andre bliver mobbet. Men det er supervigtigt, hvis mobning skal stoppes, at nogen samler modet til at gøre noget. Sker der mobning i din klasse? Så tjek de her fire tips!

Læs også: Gode råd til at tackle mobning

1. Vær modig!
Bland dig, hvis du ser mobning. Dem, der kigger på og ikke blander sig, er også med til at mobbe. Så sig det både til mobberen, til læreren og til dine forældre.

2. Giv en venlig skulder
Snak med den, det går ud over. Hvis vedkommende sidder alene, så sæt dig ved siden af og vær klar til at lytte og trøste. Start for eksempel med at sende en sød sms.

3.Vær med til at skabe en god stemning i klassen
Snak og vær sammen med alle dine klassekammerater, så er det rarere at være i klassen. Acceptér, hvis nogen er lidt anderledes end dig.

4. Få skolen til at gøre noget
Du kan foreslå, at læreren tager problemet op i klassen. Du kan også foreslå, at din skole indfører en mobbepolitik, og at elevrådet tager emnet op.

Læs også: Hvornår er det mobning?

Følg kampagnen "Drop Mobning Nu" på facebook.com/dropmobnu.

Kilde: Red Barnet

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste