Identitet

Derfor elsker vi sommerferie

Af Line Sølvhøj Jensen 28. juni 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Solskin, ferie og sommervibes er noget af det bedste, vi ved! Derfor har vi samlet 13 ting, som vi ELSKER ved sommerferien, og som du helt sikkert kan komme i sommerstemning af, hvis du ikke allerede er det!

Kan man andet end at elske sommerferien? Solskin, sand mellem tæerne og fri fra skole – åh, hvor føles det bare dejligt! Og så er der bare noget helt særligt og magisk ved at være i ægte sommerstemning. Derfor har vi samlet 13 ting, som vi ELSKER ved sommeren, og som helt sikkert får dig i sommerstemning, og du kan læse dem alle nedenfor.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

1. Skolen er slut
Ingen lektier, ingen eksamener, ingen dårlig samvittighed og intet vækkeur, der ringer alt for tidligt om morgenen! Yaaas!

2. Turen går til
Om du skal i sommerhus herhjemme, til udlandet, på campingferie eller bare skal på ferie hos dine bedsteforældre, så er der altså noget helt særligt ved at kunne se frem til en ferie.

3. Koldskål

Koldskål er seriøst noget af det bedste, man kan spise om sommeren, og så passer det perfekt både som morgenmad, frokost, aftensmad og som dessert! WIN.

Læs også: Hjemmelavet koldskål med bær

4. Strandture
Sand mellem tæerne … Ah, det føles så skønt! Det bedste er at pakke strandtasken og tage på stranden med veninderne og grine, sole sig, bade, læse blade og høre musik.

5. Grillaftener
Det er så dejligt at sidde med familien og chille i haven med lækker grillmad. Husk at grille skumfiduser og tænde havelamperne om aftenen. Det er SÅ hyggeligt!

6. Nye veninder?
Skal du på ferie, så har du mulighed for at møde en masse nye mennesker. Måske får du også en sommerferie-veninde? Det er så hyggeligt!

7. Familiehygge
Din familie har garanteret planlagt en masse hyggelige ting, I skal. Glæd dig til Tivoli, picnic-ture, Zoologisk Have, familiebesøg og hyggelige køreture i bilen, hvor I kan være sammen og bare slappe af.

Læs også: Sjove ting du kan lave på en solskinsdag

8. Alt er skønnere om sommeren …
Frugten er mere lækker, vandet er mere blåt, solen skinner mere, cykelturene bliver sjovere, og benene bliver lidt brunere. ALT er bare lidt skønnere om sommeren.

9. Mig-tid
Du har en masse uger foran dig, hvor du kan gøre, hvad du vil. Være længe oppe, hygge dig og lave lige præcis det, du har lyst til.

10. Sommerkjoler

Det føles så dejligt bare at hoppe i en sommerkjole, og gå rundt i bare ben udenfor – og så redder en sød sommerkjole altså de fleste tøjkriser!

Læs også: Sommerhygge på de danske øer

11. Danske øer

Der er megahyggeligt på de danske øer, og om sommeren er der nærmest garanti for at komme i sommerstemning, fordi det summer af liv og glade dage!

12. Sommermusik

Der er ikke noget, der skaber sommerstemning og sommervibes som god musik. Og hvad der er endnu bedre, så kommer du helt sikkert til at få nye sommerminder forbundet med dit yndlingssommerhit!

13. Bålaftener

Bålaftener med snobrød, grillede skumfiduser, veninder og en masse hyggesnak er noget af det bedste. Der er altså noget helt særligt over at sidde udendørs i ildens skær!

MestLæste