julegave til far
Identitet

Julegave til far: 10 gode bud på den perfekte julegave til din far

Af Thomas Flindt 6. december 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
At finde en julegave til far er bare ikke nemt... heldigvis kan vi hjælpe dig! Vi har et par gode idéer – tjek dem her!

Det er altid megasvært at købe julegaver til sin far - han ønsker sig jo aldrig noget? Du skal altid være ekstra kreativ for at overraske ham, når han pakker din gave op den 24. december, og det er ikke altid lige nemt.

Inden du skal finde den rette julegave til din far

Inden du kaster dig ud i jagten på den helt rette julegave til din far, er det vigtigt at du danner dig et overblik over, hvad dit budget for julegaver er. Hvis ikke du ved, hvor mange penge du har til rådighed, kan det godt bliver svært at finde den helt rette julegave.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Når du har fastlagt dit budget, kan du gå på jagt efter ting, som kun er i den prisklasse, du har sat dig. På den måde undgår du også at finde en rigtig fed julegave til din far, som er alt for dyr – det er bare så ærgerligt.

Hvis du online shopper, når du skal købe julegaver, er der på rigtig mange hjemmesider en funktion som gør det muligt at filtrere i varerne efter prisklasse. På den måde bliver alle de ting, som er udenfor dit budget, sorteret fra, og det kan gøre julegaveshoppingen en helt del nemmere.

Nu, når du har fastlagt dit budget, er det på tide at finde ud af, hvad din far egentlig ønsker sig i julegave

Sådan finder du den helt rette julegave til din far

Når du skal til at finde den rette julegave at give din far, skal du tænke over, om han har nogle hobbyer. Ved at holde øje med, om han har nogle hobbyer, bliver det meget nemmere at finde den helt rette julegave til ham, selvom han siger, han ikke ønsker sig noget!

Elsker han at spille fodbold? Så kan det være, at du skal give ham nye fodboldsokker.

Elsker han at læse? Så køb ham den bog, han har snakket om det sidste stykke tid.

Kan han godt lide at lave mad? Så kan du købe grydelapper.

Du finder den bedste inspiration ved at holde øje med, hvad han godt kan lide. Du kan også prøve at spørge din mor, om din far har nogle hobbyer.

Den praktiske julegave

Det næste du skal tænke på, når du skal finde julegaven til far, er at der er nogle ting, man altid kan bruge!

Praktiske gaver, som man altid kan bruge, er den perfekte løsning, hvis han virkelig ikke ønsker sig noget, eller hvis hans hobbyer er meget dyre.

Praktiske gaver kan for eksempel være sokker – man har altid brug for flere sokker! Du kan også overraske ham med sokker i et sjovt og farverigt motiv.

En anden praktisk ide er at give din far en flot termokande eller drikkedunk i julegave. Han glemmer sikkert at drikke nok vand, når han er på arbejde. Derfor er en flot drikkedunk, som kan holde vandet koldt i mange timer, den perfekte julegave.

Hue, vanter og halstørklæder er også gode muligheder, hvis du mangler en god ide.

Læs også: Gode julegaver til din BFF

Hvis du stadig ikke ved, hvilken julegave du skal give til din far, har vi fundet på 10 supergode ideer til julegaver til din far, som helt sikkert vil gå rent ind hos ham, og så koster de alle under 250 kroner. Tjek julegaveidéerne til far ud herunder!

Tjek også: Julegaver - hvordan får jeg råd?

Julegaveideertilfar2018

Skal din far være ekstra smart til nytårsaften? Så skal han da have en supersmart butterfly fra H&M til 49.95 kroner.
Lars Keplers nye bog "Lazarus" er måske den bedste krimi, han har skrevet. Elsker din far at læse? Så kan du købe "Lazarus" til ham på Saxo.com til 239,95 kr.
Går din far også rundt med en kæmpestor og slidt pung? Så giv ham en lille smart kortholder, som han kan bruge, når han skal ud. Denne koster kun 99 kroner og er fra Regovs.dk.
Hvis din far elsker at lave mad, så er det jo oplagt at give ham noget nyt udstyr til køkkenet. Du kan give ham denne lækre pande fra Kunst&Køkkentøj med priser fra 164 kroner.
Er din far lidt af et rodehoved? Og har han svært ved at holde styr på alle sine ting i bilen? Så er denne multi-kopholder fra Coolstuff.dk til 219 kroner måske et skub i den rigtige retning.
Hvis han ikke allerede har det, så skal han helt sikkert have et billede af dig, som han kan have med på arbejdet. Rammen her er fra H&M og koster 99 kroner.
Er din far en gør-det-selv-mand? Så hjælp ham med at passe på sine tænder med dette smarte magnetarmbånd, der kan holde søm og skruer for ham. Set på coolstuff.dk til 149 kroner.
Elsker din far at hygge? Så skal han have et par hyggelige sweatpants, som han kan gå rundt i derhjemme - I ved jo, hvor nice de er at have på. Fra asos.com til 189 kroner.
avengers infinity war film
Du elsker sikkert selv at slappe af til en god film, så mon ikke din far har det på samme måde. Giv ham en god film, han kan nyde i juledagene, som for eksempel "Avengers: Infinity War" fra Dvdoo.dk til 149,95 kroner.
Har du også verdens bedste far? Så giv ham et megasødt kaffekrus med din besked. Du kan selv designe krusset her på vistaprint.dk. Priser fra 73 kroner.

MestLæste