Kendte

Verdens lækreste vampyr: Robert Pattinson

Af Sisse Andersen 27. juli 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Han elsker at være alene, er vild med skøre piger, og så forstår han altså ikke rigtig, hvorfor han pludselig er blevet Hollywoods hottie nummer 1. Mød søde Robert Pattinson lige her.

Hvordan forberedte du dig til rollen som Edward Cullen?
- For det første, så trænede jeg vildt meget, for jeg var totalt ude af form. Jeg løb i to timer om dagen og boksede i tre timer. Jeg blev totalt besat af det. Da instruktøren Catherine Hardwicke så mig igen, sagde hun »Hvad har du gang i, du ligner en, der er ved at dø!«. Så holdt jeg op. Men i omkring to måneder var det eneste menneske, jeg så, min personlige træner. Jeg talte seriøst ikke med nogen andre.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Blev du ikke ensom?
- Nej, jeg bliver faktisk aldrig rigtig ensom. Jeg læste mange bøger og så helt vildt mange film. Og så læste jeg måske manuskriptet igennem en million gange for at finde ud af, hvordan jeg skulle gøre.

Bøgerne handler jo nærmest kun om, hvor smuk Edward er. Hvordan var det at skulle spille verdens lækreste fyr?
- Det er meget sjovt, for sidste år skulle jeg kæmpe for overhovedet at få pigers opmærksomhed, og det ændrede sig bare fra det ene øjeblik til det andet, selv om jeg stadig ser ud, som jeg gjorde før. Man skal bare få Stephanie Meyer (instruktøren af »Twilight«, red.) til at sige, at man er lækker, så tror alle på det.

Hvad kan du selv bedst lide ved Edward?
- Jeg kan godt lide, at han er så uforudsigelig. Det er altid sjovt at spille en person med en hemmelig mørk side. Og så kan jeg godt lide, at han ikke bare deler af sine ord og sine følelser.

Vi ved, at du spiller klaver og synger i »Twilight«. Men vil du egentlig helst spille skuespil eller lave musik? [faktaBox]
- Jeg vil helt sikkert satse på skuespillet nu, for jeg har kæmpet for at komme hertil, hvor jeg pludselig kan konkurrere med andre om at få de rigtig gode roller. Det ville være dumt at smide det væk. Lige nu vil jeg bare gerne arbejde med film i et par år, jeg har slet ikke lyst til at holde pause fra det. Men jeg har drømt om at blive pianist hele mit liv. Jeg har faktisk spillet klaver på nogle restauranter i London, og det var megafedt. At spille klaver er det mest afslappende, der findes.

Du har tidligere været med i Harry Potter-filmene, som jo også er lidt af et kultfænomen. Hvad er forskellen på Harry Potter-fans og Twilight-fans?
- Tja, Harry Potter-fansene var jo også vilde med historien og personerne, men de ville jo ikke have sex med dem, så det er lidt anderledes, haha. Jeg har stadig ikke rigtig fattet det. Det er altså lidt mærkeligt, når folk beder mig om at bide dem og sådan noget.

Hvordan har du det med at have sådan nogle vilde fans?
- Det er sjovt, men jeg ved aldrig rigtigt, hvordan jeg skal reagere, når folk kommer løbende skrigende imod mig. Jeg tror helt seriøst, at der er nogen af dem, der bare godt kan lide at skrige. Jeg har prøvet at være til sådan nogle events, hvor jeg skal interviewes foran nogle fans, hvor jeg overhovedet ikke kunne høre, hvad der blev sagt, fordi folk skreg hele tiden.

MestLæste