Kendte

Jack Black og Angelina Jolie om ”Kung Fu Panda”

Af Line Sølvhøj Jensen 2. november 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Jack Black og Angelina Jolie er to af dem, der lægger stemmer til i tegnefilmen ”Kung Fu Panda”. Men hvordan er det egentlig at spille en tegnefilmsfigur? Læs interviewet her.

Angelina Jolie og Jack Black har allerede lagt stemmer til den første Kung "Fu Panda"-film, og nu er de altså tilbage bag skærmen. Men hvad er det egentlig, der er så fedt ved at lægge stemme til en tegnefilmsfigur? Angelina Jolie er ikke i tvivl om, hvorfor hun elsker sin karakter, Tigress:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg elsker hende. Tigress er en af de bedste karakterer, jeg nogensinde har spillet. Som jeg har sagt tidligere, så er hun frygtløs. Men hun har også en anden side, fortæller Angelina Jolie.

Har det været lettere at lægge stemme til tegnefilmen denne gang?
- Jeg synes, det har været meget sjovere denne gang, fordi vi alle sammen kender hinanden nu. Vores karakterer har en fortid sammen, og vi kunne bare springe ind i rollerne igen. Faktisk har pausen mellem den første og anden "Kung Fu Panda" ikke været så lang, fordi det tager så mange år at lave filmene, fortæller Angeline Jolie og Jack Black fortsætter:

- Ja. Det er fordelene ved at lave en efterfølger. Du kender allerede den karakter, du spiller. Du skal ikke spilde tid på at forme din karakter. Det er ligesom at finde et par rare, gamle sutsko i dit klædeskab og tage dem på igen. Det føles rart.

Læs også: Angelina Jolie for Louis Vuitton.

Hvordan gør I rent fysisk, når I lægger stemme til? Springer I også rundt i studiet ligesom figurerne gør?
- Åh ja. Jeg hopper rundt. Det er nødvendigt, fordi du skal få din stemme til at passe til, at figuren springer rundt. Det eneste problem er mit tøj, som nogen gange larmer, fordi Po ikke har noget tøj på, forklarer Jack Black.

Jack Black forklarer samtidig, at han faktisk spurgte, om han kunne være nøgen i studiet, men det fik han ikke lov til!

Kan I bedst lide at spille i rigtige film eller i tegnefilm?
- Jeg elsker begge dele. Det er så forskelligt at lave. Tegnefilm kan tage tre eller fire år at lave, men de er mere underholdende at lave, fortæller Jack Black, mens Angelina Jolie forklarer, at hun er stolt over at være med til at lave animerede film, og især "Kung Fu Panda".

Læs også: Film du kan se sammen med en dreng.

Hvordan har I det med at spille de karakterer, I gør i filmen?
- Første gang jeg så Tigress, vidste jeg ikke, om det var en pige eller en dreng, men jeg vidste bare, at jeg ville spille den karakter. Jeg blev begejstret, da jeg fandt ud af, at hun var en pige, fortæller Angelina Jolie.

Det er måske et lidt dumt spørgsmål, men Jack Black - lærte du kung fu op til, at du skulle spille filmen?
- Det er ikke et dumt spørgsmål. Jeg fik faktisk træning i kung fu. Jeg er professionel og tager mit job meget seriøst. Hvis du forsøger at angribe mig nu, så kan jeg faktisk forsvare mig selv, griner Jack Black.

Hvad er budskabet i "Kung Fu Panda"?
- Det er en rejse efter at finde dig selv. I denne her film handler det meget om familie og om, hvem du vælger at være i livet. Du kan være stærkere end din fortid og overvinde den, fortæller Angeline Jolie.

Læs flere interviews med de kendte her.

MestLæste