Kendte

Robert Pattinson skriver sange til Kristen Stewart

Af Benedikte Brix 17. december 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Han har gjort det før affæren, men nu er Robert Pattinson igen begyndt at skrive masser af sange til kæresten Kristen Stewart.

Twilight-parret har været gennem en del, siden de mødtes under indspilningerne til den allerførste film - men det ser ud til, at affæren mellem Kristen Stewart og filminstruktøren Rupert Sanders har gjort båndet mellem de to stjerner stærkere.

Læs også: Kristen Stewart prøver stadig at redde forholdet

I hvert fald skriver Robert Pattinson kærligheedssange på livet løs. Han elsker musik og har tidligere sagt, at hans back-up-plan er at blive sanger, hvis skuespilkarrieren går i stå - og det betyder sange til Kristen Stewart.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Musik har altid været en stor del af deres romance. Da de fandt sammen første gang, skrev Robert hele tiden sange til Kristen. I løbet af det seneste år eller sådan noget er han stoppet, men hele det her utroskabshalløj har fået ham til at give lidt mere af sig selv, siger en insider til National Enquirer.

Der går rygter om, at de to stjerner er så glade for hinanden, at de overvejer at blive gift. Selv om de hverken er forlovet eller har fastsat en bryllupsdato, har Robert Pattinson eftersigende allerede en plan, han vil sætte i gang, når den særlige dag kommer.

- Han har skrevet mindst et dusin sange til Kristen, siden affæren, fortæller kilden.

- Mange af dem er sørgelige, men nu hvor de er helt sammen igen, vil han lave en af dem om til en bryllupssang.

Læs også: Kristen Stewart vil ikke holde jul med Robert Pattinson

- Han vil indspille den og overraske hende med den til deres første dans.

Spændende! Så håber vi ikke, Kristen når at læse om det først!

Hvordan, tror I, sangteksten lyder?

MestLæste