Kendte

Robert Pattinson: - Jeg er for følsom

Af Stine Nielsen 29. august 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Selv om han er en stor stjerne, kan Robert Pattinson stadig blive usikker og tænke på, om folk nu også kan lide ham.

Mange Hollywood-stjerner får et ret stort ego, men ikke Robert Pattinson. Også selv om folk omkring ham har været nogle værre divaer. I magasinet InStyle fortæller han:

- Du ser andre mennesker gøre det hele tiden … det er så nemt at gå den vej og blive til et kæmpe røvhul. Jeg kan huske, jeg engang arbejdede sammen med en fyr, og det var hans første film. Han havde en samtale med nogen, og han havde lige tømt sin vandflaske. Det var tre uger inde i produktionen. Og så rakte han sin vandflaske ud i luften og ventede på, at nogen skulle tage den for ham. Jeg tænkte: "Du har kun været her tre uger!"

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Robert Pattinson får trøst af sine hunde

Grunden til, at Robert aldrig selv kunne finde på at opføre sig sådan, er, fordi han er alt for følsom - det mener han i hvert fald selv.

- Jeg tror måske, jeg er for følsom. Jeg vil ikke have, at folk ikke kan lide mig. Jeg synes faktisk, det er svært at bede folk om at gøre ting for mig. Hvis du begynder at dirigere rundt med folk, finder de sig bare i det, fordi de skal. Så tænker de: "Okay, du har dirigeret rundt med mig, så nu vil jeg sige grimme ting om dig bag din ryg", siger Robert.

Læs også: Se Robert Pattinsons hotte kys

Går I også op i, om folk kan lide jer?

MestLæste