Kendte

Dropper knust Robert Pattinson filmpremiere?

Af Julie Lund Mikkelsen 1. august 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Robert Pattinson har ikke vist sig, siden det kom frem, at kæresten Kristen Stewart har været ham utro. Nu dropper han måske at tage til premieren på sin nye film.

Robert Pattinson er stadig helt slået ud, efter det i sidste uge kom frem, at kæresten Kristen Stewart havde været ham utro med filminstruktøren Rupert Sanders. Nu forlyder det, at han måske vil droppe at tage til premiere på sin nye film.

I forbindelse med hans film 'Cosmopolis' skal der snart afholdes en gallapremiere i New York. Men spørgsmålet er, om Robert er klar til at tage turen ned ad den røde løber foran hundredvis af journalister og blitzende kameraer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Rob er deprimeret og fuldstændigt knust. Han er helt i chok over, at Kristen kunne finde på at såre og ydmyge ham på denne her måde, siger en kilde tæt på Robert.
Robert Pattinsons pressefolk siger dog, at det endnu ikke er bekræftet, at Rob bliver væk fra filmpremieren.

- Der er ingen af Roberts planer, der er blevet aflyst, siger hans talsmand.

Hvad tror I? Får vi Robert Pattinson at se til premieren - eller holder han sig væk?

Læs også: Robert Pattinson fans hader Kristen Stewart!

MestLæste