Kendte

Derfor blev Kesha syg

Af Marie Søndergaard 8. januar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har fundet nogle tegn på, at Kesha ikke havde det vildt godt. Se her, hvorfor det kan være, hun er blevet indlagt med en spiseforstyrrelse.

I lørdags lod sangerinden Kesha sig indlægge på en klinik for at få behandlet sin spiseforstyrrelse. Det kom som et chok for rigtig mange fans, for Kesha er fortaler for, at man skal være sig selv, og at man er god nok, som man er. Men faktisk har der været flere tegn på, at Kesha selv ikke har haft det godt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Kesha indlagt med spiseforstyrrelse

Først og fremmest har der været flere mennesker i musikbranchen, som ikke syntes, hun var tynd nok.

- Alle har fortalt mig, at jeg ikke kunne finde ud af noget, eller at jeg var for grim eller for tyk. Folk i musikbranchen sagde: "Du klarer den ikke", sagde Kesha til Seventeen Magazine i januar sidste år.

Senere fortalte hun i et andet interview, at det var gået op for hende, hvor meget der blev lagt mærke til, hvad hun gjorde og ikke gjorde.

Læs også: Kesha: - Jeg har været sammen med et spøgelse

- Da jeg lavede mit første album, var det ikke gået op for mig, hvor mange øjne der ville være på mig. Jeg skal være mere streng over for mig selv, end jeg nogensinde har været før, sagde Kesha.

Efter det begyndte hun at tabe sig mere og mere, men hendes venner troede, at hun bare var ved at komme i form. Men faktisk var det en spiseforstyrrelse, der fik Kesha til at blive tyndere og tyndere. Hun undskyldte vægttabet med, at hun ville blive sindssyg, hvis hun ikke trænede og spiste sundt.

Læs også: Kesha flirter med Harry Styles

Kesha skulle også have haft store problemer med sin producer Dr. Luke. Hun har ikke altid været enig i den vej, hendes musik er gået, og hun har følt sig fanget.

- De singler, der er kommet ud, har givet mig et bestemt image, der måske ikke har været helt korrekt. Jeg vil gerne vise verden andre sider af min personlighed. Jeg vil ikke blive ved med at udgive de samme slags sange og blive en parodi af mig selv. Jeg har så meget mere at give, sagde Kesha i forbindelse med, at de sidste singler til albummet "Warrior" ikke solgte så godt.

Læs også: Kesha tog til Afrika for at finde sig selv

Samtidig har flere kilder fortalt, at Dr. Luke ikke har været ret sød ved Kesha. Faktisk skulle han have sagt: "Du ligner et f*cking køleskab", da de var ved at filme en musikvideo.

Efter hun er blevet indlagt, er der også gået historier om, at Kesha også skal behandles for et alkoholmisbrug. Hun har nemlig drukket og festet alt for meget den seneste tid.

Virkelig synd for Kesha! Vi håber, hun snart får det godt igen.

MestLæste