Kendte

Conor Maynard – Udseendet betyder ikke noget

Af Thomas Flindt 19. juli 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den flotte fyr, Conor Maynard, leder ikke efter den perfekte pige og synes, at man skal være glad for sig selv – uanset, hvordan man ser ud.

"Can't say no"-sangeren, Conor Maynard, har masser af selvtillid. Den 19-årige lækkermås er populær hos pigerne, og så kommer hans allerførste album snart i butikkerne - den 30. juli for at være helt præcis.

Læs også: Bliver de bedre end Justin Bieber?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For nylig blev Conor Maynard interviewet af Top Of The Pop Magazine, og her gav han pigerne et par scoretips.

- Piger skal ikke være generte - de skal bare være præcis, som de har lyst til og tro på sig selv. Hvis de er nervøse for, at ingen drenge vil have dem, skal de tro om igen. Der vil altid være en dreng, der vil. Drenge har forskellig smag, så udseendet betyder ikke noget, fortalte Conor.

Læs også: Ugens playliste - Conor Maynard

- Mit råd til piger er, at de ikke skal gemme sig, hvis de ikke føler sig perfekte. Det betyder ingenting for mig, sagde sangeren.

Conor Maynard indrømmede endda, at han selv har et par usikkerheder.

- Mine pegefingre er helt skæve, og så har jeg en plet under øjet, der ligner en Coco Pop. Pigerne synes enten, at den er sød eller klam, men mest sød, fortalte han.

MestLæste