Kendte

Besat Rihanna-fan får polititilhold

Af Benedikte Brix 27. februar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Rihanna frygtede for sit liv, da den vilde fan Steveland Barrow brød ind i nabohuset, fordi han troede, det var hendes. Nu har han fået et polititilhold.

Nogle fans kan godt blive lidt for besatte af deres idoler. Det er sket for Rihanna-fanen Steveland Barrow.

Læs også: Rihanna overfaldet af vild fan

Steveland Barrow blev i sidste uge arresteret, fordi han brød ind i et hus, han troede var Rihannas. Her lagde han sig til at sove i "hendes" seng, stjal nogle ting og fortalte politiet, at han var blevet inviteret hjem til Rihanna.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ifølge sladdersiden TMZ, frygtede Rihanna for sit liv, da hun hørte om episoden, og derfor har hun nu fået sikret beskyttelse.

Læs også: Rihanna laver makeup for Mac

En dommer har givet et midlertidigt polititilhold, der forhindrer Steveland Barrow i at komme nærmere end cirka 92 meter fra Rihanna, hendes arbejdsplads og hendes hjem.

Ifølge Rihannas advokat er den besatte fan nu løsladt.

Rihanna har tidligere fået sikret et polititilhold. Det var for at holde sin daværende ekskæreste Chris Brown væk, efter han havde tævet hende i 2009.

Læs også: Chris Brown fortryder overfald på Rihanna

Kunne I forestille jer at bryde ind i jeres idols hus?

MestLæste