Kendte

To medlemmer forlader Paramore

Af Christine Agertoft 21. december 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Josh og Zac Farro har besluttet at forlade bandet Paramore.

Indtil nu har bandet Paramore bestået af Hayley Williams, Taylor York, Jeremy Davis og brødrene Josh og Zac Farro, men nu siger Josh og Zac farvel og tak. Det har resten af bandet vidst i flere måneder, og på deres hjemmeside skriver de:

"For et par måneder siden fortalte Josh og Zac os, at de vil forlade bandet efter vores show i Orlando sidste søndag. Ingen af os var chokerede. Det sidste års tid har det ikke virket som om, de ville være her. Vi vil have, at Josh og Zac laver noget, som gør dem lykkelige, og hvis det ikke er sammen med os, så støtter vi dem i at søge lykken et andet sted."

Resten af Paramore skriver samtidig, at de fortsætter uden brødrene - i hvert fald indtil marts 2011.

Læs også: Signe sang med Paramore

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste