Film & serier

Film vi glæder os til

Af Sisse Andersen 21. juli 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvilken lækkerbuks har du en date med til efteråret?

Er der noget bedre end film med lækre fyre i hovedrollerne? Det synes vi ikke. Og lige meget om du er til action, kærlighed eller historiske eventyr, er der masser af gode film (og hotte drenge!) at glæde sig til i efteråret. Her får du vores top tre:

3. "De tre musketerer"
Orlando Bloom og Logan Lerman i samme film - ja, tak! Filmen handler om fire mænd, der må slår sig sammen for at stoppe den onde kardinal Richelieu fra at kaste Europa ud i en krig. Den danske skuespiller Mads Mikkelsen har i øvrigt en lille rolle i filmen, der har premiere den 13. oktober.

2. "Samme Dag Næste År"
En romantisk fortælling om skæbnebestemt kærlighed, hvor Anne Hathaway og cute Jim Sturgess spiller hovedrollerne. Vi forudser allerede nu, at vi kommer til at tude lidt undervejs. Filmen har premiere den 29. september.

1. "Abduction"
Så er det blevet tid til, at vi lærer Taylor Lautner at kende som andet og mere end Jacob Black. Han spiller nemlig hovedrollen i "Abduction", der handler om en dreng, der finder sit eget billede på en liste over kidnappede børn, og pludselig er hans liv totalt forandret - og i fare! Der bliver rig mulighed for at sukke over Taylors lækre look i filmen, der har premiere den 6. oktober.

Se traileren til filmen her:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om

MestLæste