Kendte

Demi Lovato rasende på Ashley Greene

Af Christine Agertoft 22. december 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Disney-stjerne Demi Lovato sender hademails til Ashley Greene.

For tiden er Demi Lovato under behandling for, hvad hendes repræsentant kalder "følelsesmæssige og psykiske problemer". Hun blev indlagt 1. november, hvor hun samtidig lukkede sin Twitter-konto, forlod Jonas Brothers' tour og udsendte denne pressemeddelelse:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

"Demi Lovato har forladt turneen før tid i denne uge for at søge professionel behandling for følelsesmæssige og psykiske problemer, som hun har kæmpet med i nogen tid. Demi har besluttet sig for at tage ansvar for sine handlinger og søge hjælp. Det er netop, hvad hun gør. Demi er ked af, at hun ikke kan fuldføre turnéen, men hun glæder sig til at komme tilbage i den nære fremtid."

Nu påstår anonyme kilder tæt på hende, at grunden til hendes sammenbrud er romancen mellem Ashley Greene og Demis ekskæreste Joe Jonas. Kilden siger til nyhedsbureauet X17, at Demi sendte "en meget grim e-mail" til Ashley, hvor hun beskyldte hende for at "stjæle hendes kæreste og blærer sig med ham på turnéen". Det skulle også være grunden til, at Demi droppede koncerterne med Jonas Brothers.

Læs også: Demi Lovato indlagt

MestLæste