Kendte

Blake Lively udsat for mobning

Af Julie Bendtsen 15. januar 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den smukke ”Gossip Girl”-stjerne blev drillet for at være anderledes i privatskolen i Los Angeles.

Det kan godt være, at Blake Lively i øjeblikket er en af de allerhotteste stjerner i Hollywood. Men så nemt har livet altså ikke altid været for den smukke "Gossip Girl"-stjerne, som nu afslører, at hun blev mobbet på det groveste, da hun som barn gik i privatskole i Los Angeles.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Det var den eneste skole, hvor folk var direkte onde ved mig, fortæller Blake Lively i et nyt interview med det amerikanske Vogue. - De drillede mig med mit tøj, fordi jeg klædte mig anderledes end de andre børn.

Sådan er det heldigvis ikke længere for den 21-årige stjerne, der i kraft af sin rolle som overklasse-pigen Serena van der Woodsen i serien "Gossip Girl" bliver hyldet for sin fantastiske stil. Og Blake Lively elsker garderoben på settet.

- Stilen er helt utrolig, fortæller stjernen i interviewet. - Man kan endda se serien uden lyd på og stadig være underholdt!

Ja, hvem der bare havde råd til et klædeskab som pigerne i "Gossip Girl"… [faktaBox]

MestLæste