Kendte

Basim har mødt Justin Bieber

Af Line Sølvhøj Jensen 30. marts 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Basim har været en tur i Hollywood og blandt andet mødt Justin Bieber, Miley Cyrus og Katy Perry.

Basim er en af de mange stjerner, der har bevist, at selv om man ikke vinder "X Factor", så kan man godt blive kendt og få masser af succes - og hænge ud sammen med nogle af verdens mest kendte stjerner.

I weekenden var Basim nemlig i Hollywood, hvor han var vært for Nickelodeon Kids' Choice Awards 2010, hvor han skulle dele tre danske priser ud.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Det har været en fantastisk oplevelse. Tænk at stå og hygge med Justin Bieber, spise burger med Adam Sandler og være tæt på Katy Perry, fortæller Basim til ekstrabladet.dk.

Læs også om Julies møde med Justin Bieber

Basim vil rigtig gerne have flere af den slags jobs, og det faldt ham helt naturligt at snakke med alle Hollywood-stjernerne.

- Hvad enten det var Rihanna, Will Smith eller Miley Cyrus - bare for at nævne nogle - ville de alle snakke, og det sker så naturligt, at jeg ikke fik star-chok, fortæller Basim.

Kilde: www.ekstrabladet.dk

MestLæste