Kendte

8 kendisser vi gerne vil give en krammer

Af Line Sølvhøj Jensen 17. juli 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er ikke altid nemt at være en del af Hollywood-livet. Her er otte kendisser, vi ville ønske, vi kunne give et kram.

Man skal vist være ret sej for at være kendt. Selv om de kendte selv har valgt deres karriere, så følger der så meget med, som de lige skal vænne sig til. For eksempel er det sjældent, de kendte kan gå i fred, og de skal også tit læse negative historier om dem selv.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Her på redaktionen er det store kramme-dag, så her er en liste med de kendisser, vi gerne vil give en krammer:

1. Justin Bieber
Hold nu op, hvor er Justin Bieber blevet hængt ud her på det sidste! Skal man tro på mange sladder-sites, så laver Bieber den ene skandale efter den anden. Bieber, kom her og få en kæmpe-krammer!

2. Lea Michele
Vi får helt tårer i øjnene. Lea Michele fra tv-serien "Glee" har netop mistet sin kæreste og den mand, hun skulle giftes med - Cory Monteith :-( Det må være rigtig svært for hende at skulle tackle sorgen, når hun hele tiden er overvåget af medier og ikke kan have sit privatliv i fred. R.I.P. Cory og et varmt kram til Lea.

Se også galleriet: Stjernerne sender tanker til Cory Monteith.

3. Paris Jackson
Der er ingen tvivl om, at Paris Jackson har haft det sindssygt svært, efter hendes far døde for fire år siden. For ikke længe siden endte det hele i et selvmordsforsøg. Åh Paris, vi vil rejse langt for at give dig et kæmpe gruppe-kram.

4. K-Stew og R-Patz
Vi er ligeglade med, hvem der har slået op og hvorfor. Kristen Stewart og Robert Pattinson skal bare have lov til at komme ovenpå efter deres brud, uden at alle blander sig i det hele tiden. Kram til dem!

Læs også: Kristen Stewart kan ikke slippe for Robert Pattinson.

5. Miley Cyrus
Det er så sejt, at Miley bare tør at være sig selv, selv om der er rigtig mange, der kritiserer hendes udseende. Faktisk er der oprettet facebook-grupper for folk, der vil have den "gamle Miley" tilbage, som havde langt, krøllet hår og en mere tøset tøjstil. Men du fortjener et kram, Miley, fordi du bare er dig lige meget, hvad andre siger.

6. Amanda Bynes
Amanda Bynes sviner alle for tiden og kalder folk dumme og grimme - især sin egen mor! Vi tror, at Amanda Bynes har det rigtig svært med sig selv, og derfor er hun led over for andre, der har det godt. Mon ikke du trænger til et kram, Amanda?

Læs også: Amanda Bynes: Et råb om hjælp.

7. Katy Perry
Det må virkelig ikke have været fedt at være Katy Perry de sidste par år. Hun fik sin drøm opfyldt om at blive gift med en mand, hun elskede, og vupti - så skrev han i en sms, at han ville skilles, og hun har stort set ikke hørt fra ham siden! Ikke ret fedt - krammer til Katy.

8. Ed Sheeran
Hvor hårdt må det lige have været at drømme om at få en musikkarriere, tage ind på et pladeselskab for at vise, hvad man har lavet, og så få at vide, at man ikke er pæn nok! Stakkels Ed Sheeran, vi får helt ondt i maven. Heldigvis var der andre, der fik øjnene op for hans store talent - men søde Ed, du skal altså have et kram!

Læs mere her: Ed Sheeran for grim til at sælge plader.

MestLæste