Film & serier

10 gysere til Halloween

Af Marie Søndergaard 25. oktober 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har fundet 10 gysere, der helt sikkert vil gøre din Halloween rigtig uhyggelig!

Den klassiske
"Eksorcisten"
Det kan godt være, den blev lavet i 1973 og er lidt gammel, men den er altså virkelig skummel! En teenagepige bliver besat af noget virkelig ondt, så familien må have hjælp af to præster, som skal udøve en eksorcisme på pigen - det bliver en ret klammo affære!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den danske
"Nattevagten"
Ja, den er også en lille smule gammel, men hvis du er gyser-fan, er det en "must see"! Den handler om Martin, som får job som nattevagt i et ligkapel. Ja, det lyder uhyggeligt, og det er det også! Der sker nemlig alle mulige underlige ting på ligkapellet.

Den overnaturlige
"The Mist"
En tæt tåge lægger sig over en lille by, men det er ikke bare en almindelig tåge. Der gemmer sig nemlig blodtørstige uhyrer i den, og en flok indbyggere, der er fanget i et supermarked, må kæmpe for deres liv. Tåge bliver aldrig det samme, efter du har set "The Mist".

Læs også: 10 gyserfilm du skal se

Den creepy
"The Strangers"
Den klassiske historie om et par, som er i sommerhus langt væk fra alting. Og så kommer der nogen. Der er onde. Ingen kan høre dem skrige. Filmen er creepy, fordi "de fremmede" har de klammeste masker på, og så er der ofte scener, hvor seerne kan se dem stå rundt omkring, men skuespillerne har ikke set dem. Man har så meget lyst til at råbe til fjernsynet, når man ser "The Strangers".

Den platte
"House Of Wax"
Den lyder lidt åndssvag, og det er den egentligt også - men hey, man får mange chok, og så er Chad Michael Murray og Paris Hilton med! En gruppe teenagere strander i nærheden af et meget underligt voksmuseum, og hvis de ikke passer på, bliver de selv de næste voksfigurer på museet - åh-åh!

Den fra en gyser-serie
"Halloween"
Du bliver da nødt til at se nogle af filmene i "Halloween"-serien, nu hvor det er Halloween! Der er lavet i alt 10 film i serien, der både består af efterfølgere og remakes, og de handler om Michael Myers, der er indlagt på et psykiatrisk hospital, fordi han dræbte sin søster, da han kun var seks år gammel - men det lykkes ham at slippe ud! Åh nej.

Den blodige
"Evil Dead"
Du skal virkelig ikke være sart eller typen, der besvimer, når du ser blod, hvis du skal se filmen "Evil Dead"! Den handler om fem unge, der tager på ferie i en afsides hytte, hvor de finder en mærkelig bog. Den viser sig at have noget ondt i sig, og det hele bliver utrolig blodigt og skummelt!

Læs også: Sådan er det at være med i en gyserfilm

Den med sindssyg veninde
"The Roommate"
Har du en lidt underlig veninde? Så er der måske seriøst grund til at være nervøs… I filmen "The Roommate" finder Sarah ud af, at hendes roommate er helt besat af hende, og pludselig går det hele amok! Og så går det hele også ud over Sarahs forhold til den lækre Stephen - åh nej!

Den søde
"Warm Bodies"
Den handler om zombier, men på den søde måde! Pigen Julie, som er et af de eneste overlevende mennesker i verden, får nemlig et helt specielt forhold til zombien R, og pludselig begynder R at vise menneskelige følelser. Har de mon knækket zombie-koden? Glæd dig til at se Nicholas Hoult som seriøst lækker zombie!

Den med en ond klovn
"It"
Hvis du synes, klovne er lidt uhyggelige, så er der måske en rigtig god grund til det! I Stephen Kings miniserie "It" er der nemlig en rigtig ond en af slagsen løs, som slår folk ihjel. Syv børn kæmper mod den sindssygt uhyggelige klovn og ser ud til at få den bekæmpet. Men 20 år efter er klovnen tilbage!

Hvilken gyserfilm er din yndlings?

MestLæste