kærlighed

Drengepanel: Hvem skal tage det første skridt?

Af Oliver Kokholm Ungermann 21. juli 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er det drengens, pigens eller begges opgave at tage det første skridt, når isen skal brydes, og der skal flirtes? Vi har spurgt vores drengepanel.

Kan du ikke finde ud af, hvem der bør tage det første skridt mellem dig og en sød dreng? Det er der ikke noget at sige til, for det er der nemlig delte meninger om.

Læs også: Drengepanel: Hvad synes drenge om drengepiger?

- Første skridt kan både tages af drengen og pigen. Der er mange piger, som synes, det absolut skal være drengen, fordi pigerne er for nervøse, men i virkeligheden er drenge oftest lige så nervøse for at tage det første skridt, som piger er. Så kom i gang tøser, opfordrer Andreas på 17.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Maskulint

17-årige Nicolas kan derimod godt forstå, at pigerne synes, drengene skal være først ude:

Læs også: Drengepanel: Hvordan imponerer man drenge?

- Jeg synes ikke, man kan dele det op i køn, da drenge kan være lige så nervøse som piger og omvendt. Men piger er helt pjattede med, når drenge tager det første skridt. De synes, det er noget af det sødeste og charmerende, og så synes de også, der er noget maskulint over det, da det er en modig ting - og piger kan godt lide modige drenge. Så på en måde synes jeg egentlig, at det er drengene, der bør gøre det, da det er alle pigers store ønske, siger han, men tilføjer dog:

- Jeg synes heller ikke, at man særligt ofte hører om drenge, der synes, pigen skal være den første. Men en eller anden skal jo gøre det, og hvis han ikke gør det, så må du jo bare være den modige.

Det kommer naturligt

For Toke, der er 14 år, betyder det første skridt slet ingenting. Faktisk forstår han slet ikke konceptet:

Læs også: Drengepanel: Hvilke egenskaber skal en kæreste have?

- At tage det første skridt… Det er en ting, jeg aldrig har forstået. Tingene kommer vel helt naturligt og hvis ikke, skal du nok finde på noget andet. Men hvis du føler, du gerne vil videre i dit forhold, så synes jeg ikke, du skal vente, men bare gå så langt du vil, slutter han.

Se vores søde drengepanel i galleriet herunder.

Hvem, synes du, skal tage det første skridt?

Drengepanel-hvemskaltagedetførsteskridt

Læs mere om

MestLæste