mode

Smart Shopping

Af Redaktionen 21. februar 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
5 tricks til smart shopping

1. Gennemgå din garderobe og lav en liste over PRÆCIS hvilket tøj, du mangler. På den måde undgår du at komme hjem med din sommertop nummer 100.

2. Køb jeans, cardigans, T-shirts og andre basisvarer, når der er udsalg i janar og juli!

3. Tøj og accessories, som er vildt moderne men meget sæsonprægede, kan du lige så godt købe billigt i H&M, Only, Tøj & Sko, Bilka eller lignende. Der er ingen grund til at give en formue for et par benvarmere, der kun er smarte i et par måneder, vel?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

4. Overvej om det er bedst for dig at tage alene på shopping. Selvfølgelig er det rigtig hyggeligt at være to. Men din bedste veninde kan måske godt lokke dig til at købe noget, du ikke rigtig har brug for, bare fordi det er så hyggeligt at købe noget.

5. Sælg dit tøj, når du ikke går i det længere, og giv dig selv lov til at købe nyt tøj for de penge. 6 stykker tøj til en halvtredser stykket kan måske blive til et par jeans på udsalg?

Læs mere om

MestLæste