mode

Melanie, 14 år

Af Redaktionen 16. juni 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Melanie bliver inspireret af Olsen-tvillingerne og modebloggere. Læs om hendes stil her.

Hvordan vil du beskrive din stil?
- Min stil er meget blandet, det afhænger meget af mit humør. Jeg elsker at blande det lidt rå med det lidt romantiske og søde. Og ellers er det jo bare at hoppe i noget tøj, man føler sig godt og tilpas i.

Hvor shopper du?
- Jeg elsker at shoppe overalt. Mine favoritbutikker er nok Gina Tricot, Vila, Vero Moda, Monki og den klassiske H&M. Jeg nyder også at shoppe på nettet, hurtigt og nemt! Mine favoritsider må være Nelly.com og Asos.com.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvilken kendt person, synes du, har en fed stil?
- Jeg kan rigtig godt lide Olsen-tvillingerne. Men der er så mange, jeg synes, har en fed stil. Det fedeste er vel bare, at man skinner igennem sit look med sin personlighed, har en god udstråling, og føler sig tilpas i sit tøj. Det kan jo gøre alt tøj fedt. Men ellers bliver jeg også inspireret af en masse modebloggere.

Hvad er det fedeste, du har på lige nu?
- Det er nok mine dejlige blå Converse eller min dobbelt kors-ring fra Asos.com

Hvor mange penge bruger du på tøj om måneden?
- Det afhænger en del af, hvilken årstid det er. Om sommeren køber jeg meget mere end om vinteren, men det er meget forskellig. Beløbet ligger et sted mellem 200 og 1200 kroner.

Hvad er dit næste køb?
- Helt klart et par Rayban-solbriller. Så kunne jeg også godt tænke mig et par nye åbne wedges til sommeren og nogle nye oversize- og dobbeltringe.

MestLæste